U N D E R C . G . H U M M E L
141
sen havde op tag e t C ivil?Ingeniørvæsenet som Undervisningsgen?
stand . D e tte lykkede s fø rst e fte r en svær Kamp i E fte raa re t 1857,
og Janu a r 1861 d im itte red e s den fø rste K and idat. Ialt er nu dimit?
te re t 26, der alle er dygtige unge Mænd.
D en unde rsøgende V idenskab har, e fter Læ reansta ltens sto re
M ester, Ø rs ted s Forb illede væ re t dens Hovedform aal. D en ha r
k a s te t F rug te r af sig ved de t A rbe jde , som er g jo rt af V idenskabs?
mænd, T ekn ik e re og Fab rikan ter.
[Her
indeho lde r
M anu sk rip te t
kun
nogle ganske løse
N o titse r, saa a t m an
kan se, a t der skulde
nævnes en Række
Eksempler,
bl. a.
Coldings Undersø?
gelser
angaaende
N a tu rk ræ fte rn e s
U fo rgængelighed
paa Basis af Var?
meudv ik lingen ved
G n idn ing ].
En sto r Mængde
af
Læ rean sta lten s
Elever b lev Læ rere.
Den po ly tekn isk e Læ rean sta lt ha r afgivet Lærere til forskellige
H ø jsko le r og en Mængde lavere U nde rv isn ingsansta lter, og de
fo rp lan te r den ek sak te V idenskab til Fo lket i de t hele. Sammen?
ligner vi T ilstand en før og nu, saa er den stor.
[Her h a r igen væ re t an fø rt nogle Eksempler].
P o ly tekn ik e ren h a r ikke U dsig t til Embeder; de t er kun ved sin
Dygtighed, h an k an skaffe sig en Livsstilling. Men dog h a r det
v ist sig, a t h an opoffrer a lt for sit Fædreland. Mange Mænd, der
har h ø r t til vo r K reds, er i T idens Løb døde; men en Del af dem
er faldne for Fæ d re lande t, da det va r i Fare.
Lad os ønske Læ reansta lten , a t den gode A and , der h id til har
h e rske t ved den, stad ig m aa vedligeholdes!
Adskillige vigtige nye Fag va r tagne op ved Underv isn ingen ; men
fo røv rig t v a r de økonom iske Forho ld e fte r den ulykkelige Krig
saaledes, a t m an m ere tæ nk te paa Indsk rænkn inger end paa Udvi?