461 / 483
B O T A N IK
459
M u seum sin spek tø r Carl C h risten sen sk river om h am :172 Kiær?
skou h a r som Bo tan iker ikke u d r e tte t sto re Ting. H a n m a a tte i
m ange A a r a rb e jd e saa h a a rd t for Føden, a t h an ikke fik megen
T id til v idenskabe lig t A rb e jd e , og d e tte laa heller ikke rig tig t for
h a m .
Som Læ rer ha r han sikke rt h a ft sin B e tydn ing ; han
h ø rte til den gamle Skole, for
hvem den m orfo log iske Ter?
m inologi spillede en Hoved?
rolle, og den faa r ogsaa en ud?
førlig Behandling i den Lære?
bog i alm indelig Botanik, han
udgav 1896. D a Botanikunder?
v isn ingen ved P o ly tekn isk Læ?
r e a n s ta lt 1894 æ nd redes saa?
ledes, a t tekn isk Bo tan ik kom
til a t udgø re den væ sen tligste
Del af den, fa ld t de t i Kiær?
skous Lod a t planlægge Un?
derv isn ingen , og h an lagde
G rund en til A n s ta lten s tek?
nisk?bo tan iske Samling.
D a K iæ rskou døde blev Do?
cen t v ed U n iv e rsite te t, D r.
phil.
Janus Lau ritz And r e a s
K o ld e ru p R o s en v ing e
D ocen t
Professor J. Th. Reinhardt,
i Faget.
F ra 1. A p ril 1902 blev Bo tan ik som tid ligere om ta lt afløst som
U nderv isn ing sfag af Faget: M ik roskop i og Ku ltu rfo rsøg .
ZO O LO G I.
V ed Læ rean sta lten s O p re tte lse blev P ro fesso r ved U n iv e rs ite te t
Johannes Ch r is toph e r Hagemann Reinha rd t
Læ rer i Zoologi. H an
v a r fød t 19. December 1776 og havde siden 1809 ho ld t Forelæsnin?
ger, id e t h an 1814 b lev udnæ vn t til P ro fesso r. P ro fe sso r Junge rsen
sk riv e r173 om ham :
H an s betydelige K und skabe r og om fa ttend e Blik kom særlig
h an s Fo relæ sn inger til gode, i hvilke han jevn lig m edde lte origi?
nåle A n sku e lse r og nye Iag ttagelser, som han ikke selv p aa anden
172 C arl Christensen. D en danske Botaniks H istorie. I. Kbhvn. 1924—26. S. 666.
173 D ansk biografisk Leksikon. X III. Kbhvn. 1899. S. 609.