458 / 483
456
D E N P O L Y T E K N IS K E L Æ R E A N S T A L T
168 Carl Christensen. Den danske Botaniks H istorie. I. S. 562
169 Professor i Botanik A. S. Ø rsted, en B rodersøn af H ans C hristian Ør*
sted og A nders Sandøe Ø rsted.
P røve g jo rde D id rich sen i nogle A a r T jen e s te v ed F rede rik s Hos
spital, hvo rp aa han 1845 blev 3dje Læge p aa C o rv e tte n »Galathea«
und e r dens Jo rdom se jling unde r Steen Bille m ed Fo rp lig telse til a t
assiste re K am phøvener, der va r Eksped itionen s B o tan iker, men
p aa G rund af Sygdom tog sin A fsked , da Sk ibet naaede Penang.
N u b lev D id richsen E k sped itionens B o tan ike r p aa R e sten af Tog*
tet, der v a rede til 1847.
M useum sin spek tø r C a rl Chris
sten sen sk rive r om h am :168
»D id richsen v a r en M and af
en ikke alm indelig Støbning,
og om saadanne M enneske r er
M en ingerne gerne delte; at
give en fu ld t ud o b jek tiv Skib
dring af han s K a ra k te r er der*
for neppe mu lig t endnu . H an
v a r u tv iv lsom t en sto r Begas
velse, m en h an m anglede
Energi; k a sted e h an sig over
et Emne, kunde h an træ nge
dybere ind i de t end de fleste,
m en d e t v a r rig tignok sjæls
den t, a t h an fø rte sit A rb e jd e
til E n d e .
G rund en e hers
til va r vel flere, huslige Sors
Professor D. F. D idrichsen.
ger (flere af h an s ni Børn
døde, en D a tte r v a r sindssyg),
den evige S trid m ed Ø r s te d 109 om Museet, som h an d e rfo r h e lt fors
sømte, hans Mangel paa Energi og endelig h an s litte ræ re og h istoris
ske In te resse r, der fø rte ham he lt b o rt fra egen tlig t b o tan isk A rbe js
de. H a n va r Bogven og Bogsamler — han e fte rlod sig e t B ibliotek
paa 3400 Bind, der blev solgt ved A u k tio n —, og h an fik læ st en
utro lig Mængde isæ r af den æ ldre L i te r a t u r .
Som Læ rer for
Fa rm aceu te rne og senere for Medicinerne, va r D id rich sen meget
afho ld t. H an s Forelæ sn inger og Eksam ina to rie r m o rede og tiltra k
i høj G rad T ilhø re rne ved hans fornøjelige, m un tre, vittige, unders
tiden sa rkastiske M.aade at holde dem paa, men de v a r som o ftest
uden P lan og springende, saa han kunde ende T im en m ed noget,