455 / 483
B O T A N IK
453
S tand til a t følge sin Lyst, kom han til a t ledsage den no rske
B o tan ike r Chr. Sm ith paa hans bo tan iske U nde rsøgelsesre jse i
N o rge 1812, hvo r h an h ja lp m ed a t bestemme de forskellige Ve*
g e ta tion sb æ lter s H ø jdeg ræ n ser. 1821 blev han ek s trao rd inæ r Pro*
fesso r i B o tan ik ved Københavns U n ive rsite t.
M u sæ um sin spek tø r Carl Ch risten sen skriver om ham :104 »Schouw
er D anm a rk s fø rste betydelige
F o rfa tte r af populærvidenskab
belig L itte ra tu r. H an s læ rde
S tandsfæ ller havde ikke hans
Evne til a t skrive popu læ rt, og
h an m a a tte d e rfo r selv bæ re
den s tø rs te Del af Læsset
m ed a t rea lise re sine Ideer om
ad den V ej a t skabe den In*
te re s se fo r V id en sk ab e rn e hos
e t s tø rre Publikum , som Vi*
den sk ab e rn e selv vanskelig t
k an undvæ re . H a n kom ind
p aa e t and e t Om raade, de t po*
litiske, som i F rem tiden kom
til a t lægge saa meget Beslag
pa a h an s Tid, a t hans viden*
skabelige V irk som h ed i høj
G ra d b lev hæmm et derved.
Som en af de fø rste, der vak*
te s af den vaagnende Friheds*
bevægelse i D anm a rk , tog han fra fø rste Fæ rd Del i despagfær*
dige Udslag af denne Bevægelse,menPo litiken greb ham dog fø rs t
helt, da h an af Regeringen blev valg t til D epu te re t for Universi*
te te t v ed S tænderfo rsam lingerne i Roskilde og V iborg, og endnu
mere, da h an af begge Forsam linger blev valg t til P ræ siden t.«
1845 b lev han P ro fesso r ordinarius, e fte r i 1841 ved H o rnem ann s
Død, a t have ove rtaget Bestyrelsen af Bo tan isk Have, og sam*
tid ig tra k han sig tilbage fra Læ reanstalten . H an s E fterfø lger blev
Frederik Michael Liebmann,
som k o rt i Fo rve jen var bleven eks*
trao rd inæ r D o cen t i Bo tan ik ved U n iv e rsite te t med T ite l af Pro*
fesso r ex trao rd ina riu s.
L iebm ann va r fød t 10. O k tobe r 1913 som Søn af en velhavende
164 C arl Christensen. Den danske Botaniks H istorie. I. Kbhvn. 1924-26.
S. 260.
Professor J. F. Schouw.