105 / 185
91
A n d e n havde ladet Han s K n i e p e r udføre til Rid
dersalen på Kronborg, og som nu have deres Plads på
oldnordisk Museum. Ifølge Ch r i s t i a n den F j e r d e s
egenhændige Breve brugte man ikke alene Tapeterne til
Væggenes Beklædning, men også til at „himle“ Loftet
med. og derfor bandt man dem fast til Trærammer
med Tværstænger, som bleve hejsede op med Tridser
og Snore, således som det er fremstillet på gamle B il
leder. — løvrigt var det en anselig Sal.
140
Fod lang,
60
Fod bred og
17
Fod høj, altså en Tredjedel større
end Børssalen. — I den ene Ende var der anbragt et
Galeri, der kaldtes Trompeterstolen, men dog nok hyp
pigst benyttedes af Kongens „Violons“ , hvis yngre
Kammerater i de Dage kaldtes for „Fiolunger“ x). I
Salens modsatte Ende var der sædvanlig rejst en stor
Forhøjning med Sæder for Kongehusets Medlemmer,
over hvilken der var anbragt en pragtfuld Tronhimmel.
Langs Sidevæggene under de mægtige Vinduer var
der stillet Bænke med Tæpper og kostelig baldyrede
Hynder, de såkaldte Bænkedyner, på hvilke der blev
anvendt så meget Arbejde, at det - er betegnende for
den fornemme Frue, der beredte sit Hus til Fest, når
Kæmpevisen siger: „Hun breder sine Bænke“ . Under
Loftet hang Messing-Lysekroner; på Gulvet stod
Rækker af Candelabre eller store Standestager, som
de den Gang benævnedes2), og desuden var der an
bragt Rader af „Stikpiber“ på Stænger mellem Vin
duerne 3).
*) Particulairk. Regnsk.
2) Kjøbh. Slots Invent, Regnsk.
3) Lyse Regnsk.