95
S o f i e Ma g cl a l e n e , når den lægger clem en næ
sten ubegrænset Tysksinclethed til Last og frem
hæver, at det danske Sprog var banlyst fra Hoffet;
thi alle Ceremonianordningerne ere på Dansk, og den
Prædiken, som ledsagede Dåbsacten, er ligeledes på
Dansk, på en Tid, hvor hverken Dronningen eller hen
des Moder, Markgrevinden af B r a n d e n b o r g - Ku l m -
bach, havde opholdt sig længe her i Landet.
Dernæst bliver man forundret over de betydelige
Indskrænkninger, den gamle Pragtlyst var undergået;
thi ganske vist findes der et Document fra F r e d e r i k
den F j e r d e s Tid, som angår Kronprins Chr i s t i ans
og Kronprinsesse So f i e Ma g da l ene s Børns Fødsel og
Dåb og indeholder Specificationer på adskillige Poster,
der kunde „observeres“ i Lighed med, hvad der var
brugeligt ved andre Hoffer; men dette blev ikke be
kræftet af Kongen, og Forslagene, som dér ere gjorte,
have altså kun Interesse, for så vidt de yderligere
fremhæve den Tarvelighed, man lod sig nøje med her
hjemme.
De indeholde en Mængde Bestemmelser,
blandt hvilke kun skal anføres: At Fonten skulde stil
les på en Forhøjning med flere Trin under en kongelig
Pavillon i Kirken, som skulde drages med rige Tape
ter , medens Alter og Prædikestol vare særlig uclpyn-
tede; at fire Kammerherrer skulde bære en Himmel
over den unge Prins, fra Vuggen til Fonten, og at
Køgemesteren skulde frembære Guldbækkenet og Kan
den med Ceremoni; at der skulde opføres en Comedie
eller en. Opera, når Dåbsacten var udført, at dernæst
skulde arrangeres en pragtfuld Banquet, og at Dagen
skulde sluttes med Hofbal, almindelig Illumination og
Fyrværkeri; at der næste Søndag skulde synges „Te