100
brede Kniplinger; på denne stod et Guldbækken og
en Guldkande med Vand.
Udenfor Sovekammeret, i Audientsgemakket var
der anbragt en Seng med Omhæng af Sølvstykke med
Guldblomster, og i denne var der en Vugge, hvori den
kongelige Prins lå. I Forgemakket stod et pragtfuldt
Skænkebord, hvis Etagere var rigt besat med kostbare
Bægere af Guld, Sølv og Krystal, samt et stort Bord
med allehånde Confect i forgyldte Sølvskåle; ved
det åbne Vindue stod en Trompeter, parat til at give
Signaler til Musikchoret på Slotspladsen.
Da Klokken var
3
om Eftermiddagen, begyndte
alle Slottets og Byens Kirkeklokker at ringe, og nu
gik Kronprinsen, efterfulgt af de fornemste ved Hoffet,
ned i Kongens Gemakker for at føre Hs. Majestæt op
i Kronprinsessens Sovekammer, hvor Kongehusets Da
mer vare forsamlede. Ridderne af Elefantordenen
samt deres Fruer opholdt sig i Audientsgemakket; de
Indbudne af de lavere Rangklasser opfyldte Forge
makket.
Kort efter kom Prinsesse So f i e He d v i g ud i
Audientsgemakket. Hun var iført Datidens pragtfulde
Hofdragt, med langt Slæb på den brogede Kjole og
Robe, med rig Besætning af Guld og Juveler på det
stramme, nedringede Korsetliv og de korte udtungede
Ærmer; Forhåret var touperet i små, omhyggelig ord
nede, maleriske Krøller, og det lange Nakkehår, af hvil
ket enkelte Lokker hvilede på Barmen, var omvundet
med Perlesnore.
Et langt, pragtfuldt Sølvstykkes Klæde med
Guldfrynser blev fæstet på hendes Skuldre — som et
Slags Forklæde — og en tilsvarende Pude lagt ovenpå