154 / 185
140
I Ch r i s t i a n clen T r e d j e s Tid gav man endnu
fremmede Fyrsters Udsendinge Penge til et Vindue og
decorerede således deres H u sex) ; senere decorerede
man Personerne og gav dem en af de ovennævnte
Kæder samt et Conterfej. — Der kom ikke så få L e
gater, da disse hyppig sendtes her ind for at bringe en
eller anden Gave til Kongen eller for at notificere en
Familiebegivenhed, såsom at: „Gud almægtigste nåde-
ligst havde forløst Hans fyrstelige Nådes Gemal, og
at hendes Kærlighed var lagt udi Barsel-Seng“ 2).
Da nu Kæder og Conterfejer ikke kunde købes
færdige, måtte Kongen have dem på Oplag3). Slap
Forrådet op, lånte Hans Majestæt Hoffolkenes Smykker
for at benytte disse til Gaver. Ved Tid og Lejlighed
blev der så givet Vederlag for L ån e t4). — Det kunde
den afleverede Kæderne, bleve de vejede „udi ærlige og
velbyrdige Mænd E n e v o l d K r u s e s og H o l g e r G a g g e s
Overværelse, vejede tilsammen 9 lødeMark 3 Lod ungarsk Huld
og lioldt lige ved den Grenvægt af Bly, som foreskrevne 0 1 aus
Guldsmed udi Rente-Kammeret havde fra sig givet“. — Fl. St.
x) ftentm. Regnsk. 1556: 4 Daler, som min nådige Frue skæn
kede Girev A n t o n af O l d e n b o r g s Bud, J ø r g e n E r a s t ,
til et Vindue.
2) Rentm. Regnsk. 1591 23/4: Hertugen af B r u n s v i g - L y ne-
b o r g s Hofjunker, B a l t a z a r v. Ho h e n s t e i n , var Legat.
3) Rentm. Regnsk. 1590: 6 Conterfejer, som skulde være i For
råd, når Kongl. Majst. vilde skænke dem bort. — 1594: 1 1
slette Conterfejer at have under Hænder at give bort.
4) Rentm. Regnsk. 1558: 42 Lod ungarsk Guld til en Kæde,
som N i e l s T r u e s e n fik af Kongl. Majst. i Bytte for en
anden Kæde, som Kongl. Majst. skænkede bort. — 15 7 1:
A l b e r t Oxe til Nielstrup fik en Guldkæde for en anden,
som Kongen fik af ham 1568 og gav den kejserlige Legat
udi Roskilde; Kæden vejede 247% ungarske Gylden. —
1575: E t Conterfej, J o h a n V e n s t e rm a n d fik i Bytte for
et andet, som Kongen havde lånt af ham og givet J o h a n
U e xkull . — 1589: Kongen fik en Kæde af H e n r i k R amme l