155 / 185
141
iøvrigt også hænde, at Kongen købte Juveler-Arbejder,
som Adelsdamerne bar, og forærede disse til fyrstebge
Personerx).
I det Hele taget var det en Følge af den Skik,
at Arbejdsgiverne selv udleverede Materialierne, at der
ikke var ret mange færdige Ting til F a ls; Husflids-Indu
striens Overvægt bevirkede, at man ikke kunde erholde
sådanne Genstande, som gik ud over det Normale2) .—
til Bækkeskov, som vejede 300 ungarske Gylden og blev
givet til en af de skotske Gesandter. — 1590: C o r f i t z
W i f f e r t , B r e j d e R a n t z a u og A b s a l o n J u e l fik 3
„Frederik den Andens Conterfejer“ i Bytte for 3 andre, de
bavde lånt Kongen, som blev givne til de skotske Gesandter
1589. — H e n r i k R a n t z a u til Bredenborg fik et „Frede
rik den Andens Conterfej“ med 9 Diamanter og 8 Rubiner
til Vederlag for et andet, Kongen fik af ham og skænkede
den skotske Greve på Kronborg. —- Kongens Secretair,
C h r i s t i a n Ho l c k , fik en Kæde af 39 Lod Krone Guld til
Vederlag for en anden, Kongen havde fået samme' A r og
skænket den engelske Gesandt, Dr. C h r i s t o f f e r P a r -
c h i ng i u s . — 1592: Kongen lånte 3 Conterfejer hos Hof
folkene og skænkede dem til Hofjunkere, som bleve aftak
kede. — M. fl. St.
J) Rentm. Regnsk. 15 5 1: Et Smykke, min nådige Frue fik af
A n e F r a n d s B r o c k e n h u s ’ s og skænkede Hertug H a n s
af M e c h l e n b o r g , 60 Dir. — En Guldring, min nådige
Frue fik af Jomfru K a r e n „ B r o c h e n h u s - D a t t e r “, at hænge
i en Krans, som en af de mechlenborgske Junkere fik, 4
Dir. — 1592: H e n r i k B i l d e s Efterleverske, Fru C h r i
s t i n e W i f f e r t til Mogenstrup, fik 230 Dir. for et Smykké,
et Jesu-Havn helt besat med Diamanter, som Kongen fik
hos hende og skænkede sin Farbroders (Hertug Han s af
S l e s v i g og Ho l s t e n ) elskelige Gemal i Faddergave.
2) At Husflid og Håndværk i mange Måder har stået hinanden
så nær, at samme Virksomhed kunde betegnes med begge
Havne, kan belyses med et Exempel fra Kjerteminde. Endnu
i Mands Minde havde de fleste Familier, som vare gamle i
Byen, Part i dens Jorder. Blandt disse Familier var der et
forholdsvis betydeligt Antal, som drev Skomageri ved Siden
af Agerbruget, uden at det lader sig afgøre, hvilken af Er-