58 / 185
44
skrive, -men lige fuldt kunde opregne alt, hvad man
foresagde ham, og den 23. April 1698, da Kongen var
tor. svag til at gå, lod han sig bære over på Tøjhuset
for at se en norsk Conducteur, der gik på Vandskier.
Der var en norsk Bondepige hernede, som dansede
Solo tor Majestæterne, og når Herskabet rejste i Søn
derjylland, forsømte det ikke at lade hente Folk fra
„den 0 eller Indtzel Fø -er“ , som opvartede med N a
tionaldanse x).
Så kom Ma t h i a s K a r s i o n ws c hi og spillede på
Hakkebræt udi Kongens Gemak, og samme Steds havde
man tvende Gange den Nydelse at se og høre en L ire
kasse.
Så var der en Jødinde, der sang for de høje
Herskaber
Nytårsaften, en Normand, der spillede på
ostindisk Orgel,
et P ar Trompetere, der lod sig høre
en Aften
inde
på
Slotsgården, og så en lille fransk
Pige. som
sang.
Det var Datidens rejsende Tone
kunstnere.
og at de ikke vare ringeagtede, kan ses af
Honorarerne, der undertiden beløb sig til 150 K ron e r2).
Linedansere og Taskenspillere vare kærkomne Gæ
ster, som under deres Ophold i Hovedstaden agerede
gentagne Gange for Herskaberne.
„Pikelhering (Harlekin) udi Comedien kom ofte
Kongen til at le “ , og den italienske Comedie, som om
rejsende Skuespillere opførte i Gemakkerne, var vistnok
altid Pantomime. — Med Marionetter kunde Hoffolkene
derimod selv agere. X Frederik den Tredjes Tid var
der regelmæssig Dukkespil en Gang om Å ret i Ju le
helligdagene, og når Christian den Femte tracterede
r)
Fourér Journ. — Particulairk. Regnsk.
2) Particulairk. Regnsk.