72 / 185
58
bestod lige som før i et massivt Guldbæger med Frem
stilling af Dysten og hosstående Yers:
Ni Hoveder udi et Ridt
Yed samme Antal Hug og Snit
A t fælde, var et Mesterstykke.
Jeg Prisen vandt; det var min Lykke.
Dernæst fulgte de såkaldte Kvintløb. — Kvinten var
en mandlig Figur med Sværd og Skjold, som stod på
et højt Fodstykke og skulde træffes på en bestemt
Måde; bag denne, på en mindre Støtte, stod en Buste,
som skulde spiddes på Lansen, og foran den stod et
Hoved på Jorden, som skulde tages på Kårdespidsen.
Bytteren placeredes til venstre for det bageste
Hoved, gjorde en Yolte ligesom i forrige Løb, red
langs Figurerne og rettede Lansestødet mod Kvinten.
Dernæst drejede han om, red udenom det bageste
Hoved og angreb dette i Forbifarten, og endelig ga
lopperede han atter forbi Hovederne og forsøgte at
bortføre det forreste.
*
Præmien var atter et Bæger, hvorpå der stod:
Tiltrods for liver på Banen
Je g træffe kan Kvintanen.
Mit Bæger tjener til Bevis;
Thi jeg erholdt den bedste Pris.
Ku kom Rideskolen, hvis Præstationer svarede til en
Del af dem, Beriderne udføre nu til Dags. Og der
næst sluttedes Festlighederne med det Dystløb, som
den Gang fortrinsvis betegnedes med Benævnelsen Car-
rousel og udførtes af to og to Ryttere, hvis Baner dels
krydsedes og dels faldt sammen. Angriberen holdt en
Boldt i højre Hånd; den Angrebne bøjede sig frem
over Hesten og dækkede sin Ryg med et stort Skjold,