74 / 185
60
\
en Sang, der manede Ridderne til Strid. Under Skal
mejers og Paukers K lang trådte Kampdommerne frem
for at undersøge Valpladsen, og de vare ledsagede a f
Herolder, som idelig jublede:
Den, der sejrer med Lansen,
Han fører Bruden til Dansen.
Da Kampdommerne havde stillet sig ved begge
Ender af Skranken, bleve Teltenes Eorhæng dragne
til Side, og nu så man Ridderne, hvis skinnende Rust
ninger strålede i tusinde Kærters Glans.
Kongens
Rustning var stærkt forgyldt, Riddernes vare a f blankt
poleret Stål, og overmåde støre, pragtfulde Ejerbuske
vuggede på de lukkede Hjelme.
løvrigt var de
Kæmpendes Dragt den samme, der var båren ved Car-
rousellen, — derimod vare Kampdommerne iførte Dati
dens Modedragt og bar flade, bredskyggede Hatte med
store Plumager, — lange Kniplings Halsklude, de så
kaldte Daskeklude, — røde eller blå Silke-Erakker,
helt chamarrerede med Guld eller Sølv, med brede
galonerede Opslag og Lommetasker, — hvide posede
Silke-Knæbenklæder, — hvide Silke-Strømper, — Sko
med store Roser og røde Hæle, — Pragtkårder med
brede gyldne Gehæng og lange Stokke med Guldknap.
Det var de samme Herrer, som havde deltaget i
Carrousellen, der mødte til Turneringen.
De blå Riddere stod i Salens Vestende — K o n g e n i
Midten med Hertugen af W i i r t emb e r g ved højre Hånd
og Grev R e v e n ti ow ved venstre —. De røde Riddere
havde Plads i den modsatte Ende af Salen; Grev
G y l d e n l ø v e stod lige over for Kongen, og næst ham
stod Overmarschal B i i l ow og Over-Ceremonimester
G e r s t o r f f .