6 7
meste Bastioner holdtes 27 Stykker parate til Salutens
Løsning. Skete Indtoget gennem Vesterport, var der
henlagt et eller flere Krigsskibe i Kallebodstrand, som
ligeledes saluterede.
P å hvert af Byens Torve stod et Regiment Solda
ter med vajende Faner. — Hvis der var Hofsorg,
skulde Trommerne være omvundne med F lo r og F a
nerne sammenrullede, ligesom Gesandten i så Fald
skulde bære Sørgekappe de 3 Dage, Festlighederne
varede.
P å Pladsen mellem Slottet og Tøjhuset ordnede
Fodermarschallen det store Vogntog, der skulde drage
Ambassadeuren i Møde, og dér var — ifølge Ceremoni
anordningen fra 1685 — først Konge'ns egen Liv-Car-
rosse og dernæst „Hendes Majestæt, vor elskelige og
kære Gemal, Dronningens Liv-Carrosse“ ; så kom Prin
sernes Carrosser og endelig indtil 16 af Ministrenes
og andre fornemme Herrers Carrosser. — A lle Vog
nene havde Sexspand*).
*) Kongehuset kørte den Gang stadig i Gfuldcarrét, og Kon
gens fineste Vogn var en stadselig „fransøsisk“ Carrosse, som
var rigt forsynet med Billedskærerarbejde og med drevne
Prydelser af forgyldt Metal; udvendig og indvendig var den
betrukken med rødt Fløjel med rig Besætning af gyldne
Galoner, Frynser, Kniplinger og Hængedupper, og de røde
Damaskes-Gardiner vare opkræmpede med gyldne Bånd.
Den hængende Karm vuggede let i sine stærke Remme, men
den Opfindelse at anbringe Kuskesædet på selve Oarreten
tilhører en nyere Tid; i gamle Dage sad Bukken på Je rn
stænger, der udgik fra Undervognen, og balancerede 4 Alen
til V ejrs; Kusken var udsat for sådanne Stød, at han måtte
spændes fast til Sædet og have Fødderne i Foderaler, som
vare anbragte bag Forsmækken. (Sml. den ældste Vogn i
H. M. Kongens Vogn-Remise).
Indvendig i Kongens Car
rosse sad Danmarks fulde Våben med Vildmændene midt
på Vognhimlen, og på hvert af dens Hjørner sad en gen-
5
*