84 / 185
7 0
tog Plads på Baglængssædet, medens Følget rangeredes
i de næste Vogne.
Nu satte Toget sig i Bevægelse og drog ad Byen
til. Forrest kom Fodermarschallen til H est; efter ham
fulgte Kongens Liv-Carrosse, dernæst Dronningens Liv-
Carrosse og andre kongelige Carrosser; så kom Am
bassadeurens Staldmester i Spidsen for lians Pager,
alle til Hest; dernæst fulgte Ambassadeurens Hånd
heste, hans Lakaier og hans Vogne, og endelig slutte
des Toget af de kongelige Ministres Vogne, som kørte
i Rækkefølge efter deres E jeres Rang.
A.mbassadeuren og hans Følge kappedes selvfølge
lig med Kongens Udsendinge i P rag t; thi Datiden
lagde i den Grad Vægt på at glimre, at man under
tiden får Indtryk af, at Folk kun vare til for at præ
sentere de kostbare, umagelige Dragter. Silke, F lø j el,
Guld og Ædelstene strålede overalt, og de sirlige P a
rykker — der særlig præsenteredes, da det var imod
Ceremoniellet at være bedækket, — forøgede Herrernes
Anstand.
Menigmand, som var strømmet Toget i Møde,
bøjede sig andægtigt; Datiden nærede jo den dybeste
Ærbødighed for Fornemhedens Attributter.
Så nærmede man sig Hovedstaden, og denne måtte
sikkert gøre et tiltalende Indtryk på de Fremmede
trods det, at den bar kendelige Spor af den sidste B e
lejring. Haverne, der havde omsluttet Byen som en
broget Blomsterkrans, vare lagte øde. Medens Nørre
port endnu prangede med sit høje slanke Spir, hvor de
gyldne Fløje på Småkvistene strålede i Solen som mang
foldige Festblus, så lå det endnu prægtigere Spir, der
havde været over Vesterport, i Grus, og her stod kun