BillederAfLivetChristianDenFemtesHof

han steg ud af Vognen, og førte ham op ad den brede,

murede Vindeltrappe. Kongens og Ambassadeurens

Cavallerer gik foran; Pagerne fulgte efter, medens

Lakaierne forbleve i Gården. Ved den næste Dør, i

Beletagen, ved Indgangen til Drabantsalen stod Bigs-

marschallen og biede på Ambassadeuren for at slutte

sig til Toget og føre ham gennem ovennævnte Sal, hvor

Drabanterne med deres Hellebarder i Hånden stod

en haie fra Tårndøren til Antichambrerne, og hvor Pa

gerne bleve tilbage. Nu gik Toget ind i de gyldne

Sale, og Ambassadeuren førtes ind i et Sidegemak,

livor der præsenteredes ham en Lænestol, og hvor han

skulde vente, indtil Ceremonimesteren havde meldt Kon

gen hans Ankomst, og Hans Majestæt havde givet til

kende, at det var ham belejligt at „admittere Ambas

sadeuren til Audients og Forhør“ .

Datidens Moder vare vidt forskellige både fra de

foregående og fra de efterfølgende. De enkelte Væ

relser havde et højst ensartet Præg, idet det samme

Guldlæder, hvormed Væggene vare betrukne, var an

vendt til Stole-Betræk, og det øvrige Møblement havde

samme Grundfarve som Tapetet og var smykket med

Forgyldning lige som dette *). Det var en fransk Mode,

og Grundtanken var sikkert den, at alt skulde tjene til

at fremhæve Personerne, medens de prægtige Dragter

stadig fik ny Lejlighed til at tage sig ud i de forskel

lige Gemakker, hvor de vexlende Farver, dæmpede af

Guldets Glans, idelig dannede en ny Baggrund.

I det Værelse, hvor Gesandten og hans Suite op

holdt sig, havde Guldlæderet sort nistret Grund, i det

*) Kjøbh. Slots Invent. Regnsk.