12 / 232
TIDLIGE STIFTELSER
11
Bidrag fra Hoje og Lave, ved Afholdelsen af Koncerter og Opførelse af Skue
spil o. s. v. Bidragene fyldte efterhaanden, og Sølling kunde umuligt vente med
at gaa i Gang, til der var saa Meget at raade over, at Stiftelsen kunde faa sit
eget Hus. I Efteraaret 1822 indkvarterede han >ti Søfolk mellem 60 og 73 Aar
paa et Loft i Ankersmed Lunds Gaard paa Vildersplads. Allerede 1824, da der
raadedes over henved 25,000 Rd., kjøbtes forøvrigt en Ejendom paa Hjornet af
Dybensgade og Skvaldergade (nu Nikolajgade), og her var Stiftelsen Bombe
bøssen i tyve Aar, saa flyttede den til Kristianshavn, først til Brogade og derpaa,
i 1891, til dens nuværende Ejendom i Overgaden oven Vandet, Bombebøssen
ejer nu foruden Ejendommen en Formue paa over 330,000 Kr, og ved Siden af den
Legater til et Beløb af c. 125,000 Kr, Søllings Arbejde har baaret rig Frugt, Da
han i 1827 afgik ved Døden, skrev Øhlenschlæger med de gamle Sømænd for Oje:
Nu lider ei længer den Aldrende Nød,
Luunt sidder i Læ han for Vinde,
Men Sølling, som rejste Je r Hytten — er død;
I Gutter! velsigner hans Minde,
Sølling fortjener at blive mindet; og ved Omtalen af hvad han har udrettet,
skal det særlig fremhæves, at medens de tidligere nævnte Stifteisers Oprettelse
skyldes en samlet, som Regel testamentarisk Gave fra en enkelt rig Mand eller
Kvinde, opstod Bombebøssen ved en ivrig Indsamling af en Række mindre for
ikke at sige smaa Bidrag, Der blev her slaaet ind paa en Vej, der fik vidt
rækkende Betydning, og som ogsaa benyttedes af en anden med Sølling samtidig,
betydelig Søofficer, der sikkert er den Første, der her i Landet har haft Tanke
for, at der trængtes til Stiftelser ogsaa for Haandværkere, Admiral Jorgen
Balthasar Winterfeldt (f, 1732, f 1821), der var en saa alsidig Natur, at han
kunde blive baade Ridder af Elefanten og Æresmedlem i Videnskabernes Sel
skab, synes at have været en Mand, der altid tænkte selvstændigt og handlede
derefter.
Da Kjøbenhavn byggedes op efter Branden i 1795, var han ikke tilfreds
med Maaden, det skete paa. Han saa, skriver han, „at der paa adskillige Steder
blev eet Hus opbygt, hvor for havde staaet to, og at der følgelig blev færre
Lejligheder for Uformuende og Fattige end forhen, da dog disse Sidstes Antal
havde taget mærkeligen til“ , Saa tog han sig over at tale de Fattiges Sag, skrev
i den Anledning et lille Stykke, som han søgte optaget først i „Minerva" og
derpaa i „Iris og Hebe", Intet af disse Tidsskrifter vilde imidlertid have Ar