13 / 232
12
TIDLIGE STIFTELSER
tiklen, hvorpaa endelig „Borgervennen" i 1799 forbarmede sig over den. Man
fandt dens Udtalelser upatriotiske, ja jacobinske, og det kan da heller ikke
negtes, at der var revolutionære Tanker i den. Han begynder med en Ud
talelse, der rummer en Tvivl om, hvorvidt Ejendomsretten virkelig burde be
tragtes som saa hellig, som man
i Regelen gaar ud fra, at den er,
Saaledes som den udøvedes af
Grundejerne i Kjøbenhavn, var
den efter hans Mening ikke gavn
lig, De havde opført prægtige
Bygninger, der gjorde Byen an
selig, men ikke afhjalp den her
skende Boligtrang, de Fattige laa
stadigt rundt omkring i det af
brændte Slots Gange og dybe Vin
duer ligesom i forskjellige fore
løbigt opførte Barakker, men dér
kunde de umuligt blive. Han
kunde ønske en Forordning, der
paalagde Enhver, der byggede, at
indrette det vedkommende Hus
saaledes, at en eller flere fattige
Familier kunde faa Rum i det,
Og bedre var det maaske endnu,
om flere slog sig sammen og byg
gede Huse til lutter smaa, fattige
Familier, Han viger ikke tilbage for, at de muligvis ikke herved opnaaede nogen
økonomisk Fordel; blot de bleve skadesløse, maatte de trøste sig med at have
gjort en god Gjerning og opfyldt en Kjærlighedspligt. Han ender med at sige:
„Man fortæller, at her i Kjøbenhavn ere Borgere saa formuende, at de ej vide,
hvorledes de skulle anvende deres Penge. Hvo af dem, som ikke forsmaaer de
Fattiges Velsignelser, kan paa ovenmeldte Maade erholde samme og tillige af
andre Retsindige vorde priset og æret".
Der meldte sig imidlertid Ingen efter dette Opraab, og saa tog han selv fat.
I et lille Skrift, han udsendte i Begyndelsen af 1804, og som han kaldte: „Plan
Admiral J. B. Winterfeldt.