168 / 232
BILAG
167
et Forslag til en Reform i Næringslovgivningen (se ovfr. S. 51), blev det i Haandværker
foreningens Bestyrelse den 4. Januar 1856 slaaet fast, „at der var fuld Grund til allerede
paa Sagens nærværende Standpunkt at forberede sig paa at imødegaae de . .. fremsatte
urigtige Paastande11. I Bestyrelsesmøde paa Bestyrelsesmøde, den 6. 14. og 20. Februar,
og i et Plenarmøde, bestaaende af Bestyrelse og Repræsentantskab, den 5. Marts drøf
tedes en Udtalelse, der midt i Marts udkom som et selvstændigt lille Skrift: „Et Par
Ord om de i afvigte Rigsdagssession fremsatte Forslag og Yttringer betræffende Haand-
værksdriften. Udgivet af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn" (S. 1-14). Det blev
udsendt til alle Byens Lav samt til alle Haandværkerforeninger i Landet. Begivenheden
i Rigsdagen havde ogsaa vakt Bevægelse i disse. Foreningens tidligere Formand Maler
mester Tilly meddelte Bestyrelsen Breve, han i den Anledning havde faaet fra Haand-
værkerforeningerne i Aarhus, Stubbekjøbing og Nykjøbing paa Falster. Et hele Landet
omfattende Haandværkermøde viste sig efterhaanden som Maalet, der burde tilstræbes,
og i Bestyrelsesmødet den 23. April blev man enig om, at der skulde udarbejdes nogle
Punkter, der kunde lægges til Grund for en Diskussion paa et saadant almindeligt
Haandværkermøde, der burde indgaa med en Indstilling til Indenrigsministeriet. Efter at
Udkastet til en saadan Indstilling var drøftet af Bestyrelsen i endog tre Møder den 26.
og 30. April samt 20. Maj, forelagdes det privat for tolv Oldermænd den 28. Maj, ligesom
— ogsaa privat — for Oldgeselforeningens Bestyrelse den 31. Maj og 3. Juni. Derefter
behandledes det paany i Bestyrelsen den 12. og 14. Juni og i Plenarmøder med Repræ
sentantskabet den 24. og 28. Juni. Det saaledes meget omhyggeligt forberedte Udkast,
der er indført i Bestyrelsens Protokol S. 352-358 og desuden foreligger særlig trykt,
gjengives her nedenfor med Tilfojelse af de ikke væsentlige Forandringer, det undergik
paa Haandværkermødet. Alle Forandringer, Tilfojelser og Udeladelser ere gjengivne med
Kursivskrift; Indstillingspunkterne i deres endelige Form ere alt trykte ovfr. S. 163-64.
Forslag til en Indstilling til Indenrigsministeriet.
Ifølge allerhøieste Resolution af 3die April 1840 udvalgtes en Comitee af Kjøbenhavns
Communalbestyrelse til at undersøge Stadens Laugs- og Corporationsvæsen. Denne
Comitee fremlagde i 1847 Resultaterne af sit Arbeide i en Betænkning angaaende Haand-
værks- og Fabriklaugene, samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn. Ikke
undladende Erkjendelsen af de Goder, en velindrettet Laugsforfatning medfører, viste
dog den hele fremsatte Plan og de Motiver, hvorpaa samme var bygget, at en Udvikling
til en fuldstændig Næringsfrihed var Maalet, man igjennem den nye Ordning tilsigtede
at opnaae. Bestemmelserne syntes derfor flere Steder at være løse og vaklende og
ingenlunde skikkede til at begrunde en ny Tingenes Orden med behørig Fasthed, hvor
imod andre Punkter maatte erkjendes at tilsigte gavnlige Forbedringer og Foranstalt
ninger, naar de indsattes som Dele af en anden Heelhed. Erklæringer over Comiteens
Forslag indhentedes fra samtlige Lauges Medlemmer, og Haandværksstanden lod disse
udgaae i Trykken, som Bemærkninger til Betænkningen, hvorefter de indsendtes til
Borgerrepræsentationen, ligesom Exemplarer tilstilledes forskjellige Ministerier. Siden
den Tid har Sagen saagodtsom hvilet, indtil i forrige Aars December Maaned, da Hs.
Exsell. Indenrigsministeren, i Anledning af en skeet Forespørgsel i Folkethinget, erklærede,
at Spørgsmaalet om samtlige Næringsforhold maatte bringes til Afgjørelse, og ventede,