VedAlderstrosts

FORORD

aandværkerforeningens ifjor afdøde Formand Kaspar Rostrup kom til mig

ikke længe for sin Død. Han kom med en Anmodning om, at jeg vilde

overtage Udarbejdelsen af et Skrift i Anledning af Alderstrøsts forestaaende Jubi

læum, Jeg indvendte, at min Tid var stærkt optagen, og at Ingen efter min

Mening stod Opgaven nærmere end han selv. Hans mange Artikler i Forenin

gens Medlemsblad viste, at han sad inde med et omfattende Kjendskab til For

eningens og Alderstrøsts Historie. Desuagtet blev Resultatet imidlertid, at han

gik fra mig med mit Tilsagn. Det var nu min Mening ved given Lejlighed nær

mere at drøfte forskjellige Sporgsmaal med ham, ti, som det fremgaar af Medlems

bladet (1. og 15. September 1901, 1. Avgust 1907), saa vi ikke ganske ens paa

alle herhen hørende Forhold. Hans uventede Død forhindrede desværre Virkelig-

gjorelsen heraf, og jeg har nu paa bedste Maade søgt at løse Opgaven i Over

ensstemmelse med mine Indtryk fra hin eneste Samtale med ham om denne Sag,

Hvad Rostrup vilde, var formentlig ikke saa meget en Bog, der snævert holdt

sig til Alderstrøst, som et helst storre, festligt Skrift, der kunde vise Alderstrøst

som Led i den Bevægelse, Haandværkerforeningen spiller en Rolle i. Herefter

lagde jeg da min Plan, og med den for Oje studerede jeg det forhaandenværende

Stof, særlig en Række ældre Protokoller. Hvad jeg her fandt, har jeg givet

nedenfor, men jeg kan kun beklage, at Tiden ikke har tilladt mig at faa de for

skjellige Afsnit støbt tættere sammen. Nogle Undersøgelser, jeg til dette Brug

kunde have ønsket at gjore, har jeg umuligt kunnet overkomme. I Afsnittet om

Rostrup har jeg søgt at vise hans personlige Stilling til hele den her omhandlede

Udvikling, idet jeg samtidig har paapeget, hvilket stort Arbejde han her har

udført. Idet jeg da vemodig mindes, at jeg har maattet undvære hans kyndige

Medhjælp, skulde hele Bogen være et Skrift til Ære ikke blot for Alderstrøst

og den Forening, der har rejst denne velsignelsesrige Stiftelse, men ogsaa til

Ære for den Afdøde.

I Februar 1912.

C. NYROP.