LOTTERISTRID
75
Uroen begynder paa den ordinære Generalforsamling den 6. April 1859, paa
hvilken Formanden i sin Beretning om Foreningens Virksomhed ogsaa gav Op
lysning om „forrige Aars Industrilotteri", hvorpaa det hedder, at der om Lotte
riet „opstod en længere Diskussion, hvorover der dog, da intet Sporgsmaals
Afgjorelse forelaa, heller ikke kunde blive taget nogensomhelst Resolution".
Dermed var Sagen imidlertid ikke til Ende. 53 Medlemmer tilskrev Be
styrelsen og anmodede om Afholdelsen af en extraordinær Generalforsamling
„for at give Bestyrelsen Lejlighed til at meddele Oplysninger om det i forrige
Aar stedfundne Lotteri, hvilke formenes ikke at være givne tilfredsstillende paa
den sidst afholdte ordinære Generalforsamling". Den ønskede extraordinære Ge
neralforsamling kom den 8. Juni, men den naaede ikke til Ende med Sagen, der
nu vedbliver at løbe mellem Bestyrelse, Repræsentantskab og nye Generalfor
samlinger den 29. Juni, den 31. Oktober og den 5. December. Lotterisagen be
handles i 1859 i det Hele paa ikke mindre end fem Generalforsamlinger. Det
drejer sig om, hvilken Lon der skal tillægges de tre mellem Bestyrelsens Med
lemmer valgte Administratorer og de to mellem Repræsentantskabets Medlemmer
valgte Revisorer, men det store skillende Hovedsporgsmaal er dog, om Sagen
som Helhed skal høre under Generalforsamlingens Avtoritet, eller om det er
tilstrækkeligt, at der gives den en blot og bar Meddelelse. I Juli blev der nedsat
en Komite, der skulde undersøge Alt vedrorende Lotteriet, og i Oktober af General
forsamlingen en Komite, der skulde revidere Foreningens Love. Bølgerne gik
hojt, og aldeles bortset fra enkelte personlige Sammenstød, ses det snart, hvad
Hovedsagen er. Efter at et Repræsentantskabsmøde den 9. November 1859 havde
vedtaget nogle af den nedsatte Komite stillede Forslag, lode Tobaksfabrikør
Jacob S. Trier, Skomagermester J. C. Balling, Bogtrykker W. Herdahl og Guld
smedemester D. C. Prior Følgende tilføre Protokollen: „Vi erklære herved at have
afholdt os fra enhver Afstemning i ovenstaaende Sag, fordi den ærede Komite
er gaaet ud fra den Forudsætning, at Repræsentantskabet er den hojeste Myn
dighed i Lotterisagen, hvilket efter vor Formening er et lovstridigt Indgreb i
Generalforsamlingens Myndighed, og da vi ere her som Repræsentanter for
samme, ville vi herved forvare den dens Ret".
Saa kom Sagen for den extraordinære Generalforsamling den 5. December
s. A. Her skulde det endelige Slag slaas, og saa staar der i Protokollen om denne
Sag kun Følgende: „Det vedtoges, at Lotterisagen paa Grund af dens Oprin
delse og Beskaffenhed maatte underlægges Repræsentantskabets deciderende
10
*