72 / 232
KAMPEN FOR ET LOTTERI
71
5. September 1856 sender Justitsministeriet den sammen med to andre Ansøg
ninger fra henholdsvis Grosserer Fr. Sommer og Silke-, Ulden- og Lærredshandler
Hermann Sally Cohen til Erklæring i Indenrigsministeriet. Resultatet heraf bliver,
at Manufakturhandler H. Cohen, der vilde oprette „et Ekviperingslotteri“, faar
Afslag, at Grosserer Sommer, som ovenfor nævnt, faar en Fornyelse, strengt
begrænset til et Aar, og at der overfor Haandværkerforeningen udtales, at den
ikke kan faa en Bevilling gjældende for ti Aar, men efter et nærmere Andra
gende derom nok for eet Aar.
Det var en Skuffelse for Foreningen. Under 9. Februar 1857 skriver Be
styrelsen til Ministeriet, at det med Længsel imødesete Svar havde „meget ned-
slaaet" dens Forventning, men derfor gav den dog ikke tabt. I sin nye An
søgning androg den om en Koncession gjældende for fem Aar og kun subsidiært
om en Koncession for et Aar, og det endda kun hvis Foreningen kunde faa
Udsigt til, at Koncessionen vilde blive fornyet. I Skrivelse af 5. Marts 1857
svarede Ministeriet nu, at Bevillingen „under ingen Omstændigheder" kunde
meddeles for længere Tid end eet Aar, og meddelte endvidere, at Foreningen
kun vilde faa en etaarig Bevilling, hvis den udtrykkelig søgte om en saadan.
I den Anledning blev der afholdt et Møde i Foreningens Bestyrelse den 9. Maj
1857. Nu maatte der tages endelig Stilling til Sagen. Der var tidligere gjort
endog stærkt gjældende, at en kun etaarig Bevilling havde man absolut ingen
Brug for, men Talsmændene for denne Anskuelse maa være blevne overstemte
eller have skiftet Mening. Efter et kort Referat af Ministeriets Skrivelse hedder
det videre i Protokollen: „I Anledning heraf troede man, omendskjondt man
ikke kunde opnaa det Ansøgte for det tidligere forønskede Tidsrum, dog for
Ojeblikket ikke [at] burde opgive Sagen og bestemte derfor at indgive et nyt
Andragende i Medhold af Ministeriets Skrivelse". I Henhold hertil fik Foreningen
under 9. Juni 1857 Bevilling til for eet Aar, fra 1. Januar 1858 at regne, at for
anstalte en Lotterifordeling af indenbys Haandværksfrembringelser paa Vilkaar
af, at Lotterifordelingen slutter sig til Klasselotteriets Trækninger, at dens Be
styrelse underkaster sig den Kontrol, som nærmere maatte blive anordnet, og
at der i Spilleplanerne anføres saavel Værdien af de enkelte Gevinster som en
Bemærkning om, at det Offentlige ingen videre Garanti har med Hensyn til
Lotteriet. — Nogle faa Dage efter fik ogsaa Idiotanstalten Koncession paa et
Lotteri, men det maa væsentlig betragtes som en Fortsættelse af det Sommerske;
det optog dettes Spilleplan og gav Frilodder til dets Spillere.