VedAlderstrosts

KAMPEN FOR ET LOTTERI

Rentekammerets Indstilling gik ud paa, at ingen af de foreliggende Ansøgninger

burde imødekommes, at der med andre Ord ikke skulde gives Nogen af de

Nævnte Bevilling. Den kongelige Resolution af 10. Februar 1838 var dog naa-

digere, men kun mod de smaa Ansøgere, nemlig Madam Thellesen, de to Sned

kere og Fabrikentreprenør Olsen, forøvrigt den senere saa bekjendte Forpagter

af Væveriet i Kjong, han var den Gang ved at arbejde sig frem.

Madam Thellesen, der var Modehandlerinde og drev en lille Bortlodning af

kvindelige Arbejder, fik i 1839 sin Koncession fornyet paa endog tre Aar, men

hun hørte allerede op i 1840, saaledes som det kan ses af „Fædrelandet" (1840

Nr. 178). Hendes Bortlodning, hedder det her, gik ind, da Publikums Interesse

for Varelotterier paa Grund af flere sammenstødende Omstændigheder har tabt

sig i den Grad, at hun ved de senere Trækninger har haft betydeligt Tab!

Desuagtet var der andre Damer, der drev Bortlodning. I „Fædrelandet" for

1841 (Nr. 702) findes saaledes et Avertissement fra Bolette Muller f. de Wibe

om den af hende „under kongelig Koncession etablerede Bortlodning af Indu-

strigjenstande, hvortil den indenlandske Silke er bragt i Anvendelse". Fruen

var med i Bestyrelsen af Aktieselskabet „Det danske Silkeselskab", som just

blev stiftet i 1841.

Saadanne smaa Bortlodninger havde dog ingen Betydning; men der var jo,

som nævnt ogsaa storre. To af dem, der ikke opnaaede Noget ved den kon

gelige Resolution af 10. Februar 1838, søgte strax efter igjen, nemlig Handels

betjent Satterup og Lojtnant Rainals, ejendommeligt nok er det dog ikke denne

Sidste personlig, der nu søger. Hans Hustru Juliette Agnes Elisa f. Bauer søger

for ham. Dette kan dog ikke have spillet nogen Rolle, men ved kongelig Re

solution af 17. Maj s. A. fik de to Ansøgere hver en Koncession paa en Bort

lodning af indenlandske Fabriks- og Industrivarer, dog kun for eet Aar, og det

tilfojes udtrykkeligt, at de ikke efter dette Aars Forløb maa gjore sig Haab om

at faa Koncessionerne fornyede. Men selvfølgelig indkom de dog med nye An

søgninger, efter at der paa forskjellig Maade var arbejdet endog stærkt, særlig

for Rainals' saakaldte „Forening for Kunstens Opmuntring". Den blev saaledes

i Juni 1838 varmt anbefalet af ikke mindre end 25 Industridrivende, mellem

hvilke f. Ex. Hof-Guldsmed J. B. Dalhoff, Pianofabrikant A. Marschall, Hof-Blik

kenslager Fritz Meyer o. s. vMde oplyse, at indenlandske Mestere og Fabrikanter

til dette Lotteri allerede havde leveret „over 10,000 storre og mindre Industri-

gjenstande". Den blev ogsaa omtalt i „Nyt Magasin for Kunstnere og Haand-