62 / 232
FRA A, C. GEISLERS TID
61
Haandværkerforeningen, da den ikke fik Andel i det første Tog med Marinens
Dampskib Hekla til Verdensudstillingen i London, satte sig i Spidsen for et andet,
der lykkedes godt, det var særlig Clément, der var virksom her. Til Byen Kjø
benhavns Middag den 19. Juli for Kongerne Frederik VII og Karl XV raadede
Foreningen over sexten Pladser, og Valget af de sexten Personer, der skulde
benytte dem, vakte en vis Rivalitet mellem dens Bestyrelse og Repræsentantskab,
og saa er her endnu at nævne det til sine Tider meget ivrige Arbejde med
Foreningens Lotteri, der satte Frugt i Oprettelsen af Stiftelsen Alderstrøst;
Grundstenen til denne blev lagt den 3, September, og Kransen blev hejst paa
dens Tag den 20. November.
Man kan herefter forstaa, at man just ikke ilede med paany at tage fat paa
Sporgsmaalet om nye Love for Foreningen, først i Bestyrelsens Møde den 10.
Oktober 1862 vaagnede Sagen op igjen. Den blev lagt i Hænderne paa et Ud
valg bestaaende af Formanden (Geisler), Øberg og Clément, og det fæstede strax
sin særlige Opmærksomhed paa Paragrafen om, hvem der kunde optages som
Medlemmer i Foreningen. Udvalget kunde ønske dette afgjort, inden det gik
videre med sit Arbejde. Efter de gjældende Love var det kun Haandværkere,
der som saadanne havde Borgerret; Lovkomiteen fra 1859 havde ment, at In
dustridrivende, der af Repræsentantskabet sattes i Klasse med disse Haandværkere,
ogsaa skulde kunne optages, og nu sluttede Bestyrelsen sig til, at Foreningen
skulde aabnes for „enhver Haandværker eller anden Industridrivende i selv
stændig Stilling samt Kunstnere og Polyteknikere"; hver Løverdag Aften skulde
Optagelsen afgjores ved Ballotation mellem de da tilstedeværende Medlemmer,
Det var et væsentligt Skridt frem, og Repræsentantskabet sluttede sig til det.
Det forandrede kun Ordene „i selvstændig Stilling" til „der som saadan har
Borgerret". Men da saa Sagen forelagdes en Generalforsamling den 3. November,
vilde den ikke have med en enkelt Paragraf at gjore, den vilde have et helt
Lovforslag forelagt.
Saa kaldtes Lovkomiteen fra 1859 med til Arbejdet, og nu er det et andet
Sporgsmaal, der væsentlig tager Interessen, Sporgsmaalet om Repræsentant
skabets Sammensætning. Det deler endda Bestyrelsen, Geisler, Øberg, Clément
og Farver C, Schleisner holdt paa, at det som hidtil skulde bestaa af Lavsfor
eningernes Oldermænd sammen med nogle af Foreningen Valgte, medens Cortsen
i Forbindelse med Stolemager Peter L, Ronne og Tømmermester Fr, Thymann
vilde, at dets Medlemmer udelukkende skulde være Delegerede sendte fra de