56
FRA A. C. GEISLERS TID
Bogbinder, og allerede 1844 etablerede han sig som Bogbindermester. Som
saadan viste han, at han forstod sin Tid. Han er den første, der her indførte
Brugen af Maskiner i Bogbinderhaandværket, for hvis Udvikling han i det Hele
levende interesserede sig. 1855 blev han da ogsaa Oldermand for Kjøbenhavns
Bogbinderlav, hvad han vedblev at være til sin Død i 1877; 1856 modtog han Ud
nævnelse som Universitets-Bogbinder. Det
Fremmede i hans Nedstamning fik et Udtryk
i, at han ved sin Faders Død arvede Stil
lingen som Graver ved den fransk-reformerte
Menighed i Kjøbenhavn, en Stilling, han
bevarede til sin Død og viste ikke ringe
Interesse, saaledes som det kan ses af et
lille fransk Skrift, han i 1870 udgav om
den Menighed, han var Embedsmand i.
Disse to nye Mænd faldt fortræffeligt
i Traad med Lasenius Kramp, hvad der
for Cléments Vedkommende fik Udtryk i,
at denne i 1859 blev Formand for det af
Kramp i 1843 oprettede Teknisk Selskab,
der forestod det tekniske Institut, for hvil
ket Kramp stod som ledende Inspektør,
Clément vedblev i denne Stilling lige til
Teknisk Institut i 1876 gik op i en storre
teknisk Undervisningsanstalt, der fik Navnet
„Det tekniske Selskabs Skole", Ved Siden af Cortsen og Clément maa der
imidlertid nævnes en Tredje nemlig Urmagermester Julius Adolf Øberg, der i
Modsætning til de to i Jylland fødte var kommen til Verden paa Lolland; han
saa Lyset den 8. September 1817 i Nakskov, Derfra kom han som Urmager
svend til Kjøbenhavn, hvor han 1845 etablerede sig. Allerede 1848 blev han
Medlem af Haandværkerforeningen, og paa Generalforsamlingen den 17. No
vember 1851, der gav Kramp Oprejsning overfor den heftige og bydende Formand,
Skomagermesteren Major C, F, Lier, blev han ved Siden af Kramp valgt ind i
Bestyrelsen. Til Øbergs Navn knyttedes Aaret efter Spiren til Foreningens senere
saa store Værk, Stiftelsen Alderstrøst, I Bestyrelsens Protokol læses, at i dens
Møde den 26. Oktober 1852 blev „fra Medbestyrer Urmagermester J. A, Øberg