52 / 232
FRA A. C. GEISLERS TID
51
Men hverken den eller Haandværkerforeningens Svar, „Haandværksstandens
Bemærkninger", der udkom i Begyndelsen af 1848, bragte for Alvor Lavssporgs-
maalet frem. Kongeskiftet med de store efterfølgende Begivenheder, den frie
Forfatnings Indførelse og den treaarige Krig, tog al Interesse i endog lang Tid,
og det er først i 1854, at Indenrigsministeriet fremsætter Ønske om en Udtalelse
fra Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse over
Lavskommissionens Betænkning. I den
Anledning samler Haandværkerforeningen
alle de i Borgerrepræsentationen siddende
Haandværkere til et to Dages Møde den
21. og 25. Juli 1854, og da Sagen saa i
Slutningen af Juli og Begyndelsen af Av
gust forhandledes i Borgerrepræsentationen,
udtalte denne sig vel for en Række For
andringer i Lavsforholdene, men afgjort
imod Lavenes Ophævelse. Forsaavidt var
Alt i Overensstemmelse med Haandvær
kerforeningen. Der syntes at være Udsigt
til en rolig Forhandling paa et Grundlag,
der stemmede med Foreningens Anskuel
ser, da med eet Slag Situationen helt for
andredes. Dyrtiden blev ved, og med den
for Oje stillede C. V. Rimestad den 13. De
cember 1855 i Folketinget en Foresporgsel
til den daværende Indenrigsminister P. G. Bang, og i den kom han ind paa Lavs-
sporgsmaalet. Dyrtiden var forbunden med Arbejdsløshed, en Reform i Næ-
ringslovgivningen vilde her formentlig kunne yde en vigtig og varig Hjælp, og
ud herfra spurgte Rimestad saa Ministeren, om han ikke snarest vilde forelægge
Forslag til en saadan Reform.
Med Ministerens bejaende Svar herpaa var Lavssporgsmaalet pludseligt
og uventet rykket op i første Linie, og det saa meget mere som Ministeren
samtidig udtalte, at han ikke agtede at nedsætte en Kommission til det ved
kommende Forslags Udarbejdelse; han vilde lægge Sagen i Hænderne paa en
enkelt Mand, den Mand, han ansaa som den med disse Forhold bedst kjendte.
Manden var Overretsassessor Otto Muller. Nu blev Sagen brændende. Der