FRA A. C- GEISLERS TID
53
tationen. Der var lige Tid til, at Deputationen, der bestod af Malermester Geisler,
Universitets-Bogbinder Clément, Hof-Stolemager C, B. Hansen, Horkræmmer Kaptajn
N. F. Hoffding og Bagersvend H, F. Jacobsen, kunde komme derud, af noget Optog
eller nogen Procession blev der Intet, og karakteristisk nok blev der senere Strid
om, hvad Kongen havde svaret Deputationen. Berlingske Tidende for Tirsdag
den 1. December bragte lige som en Del andre Blade det Referat af Deputatio
nens Avdiens hos Kongen, som den selv havde affattet og omsendt, men med
en meget væsentlig Ændring. Kongens Svar, der efter Deputationens Referat,
som helt kan læses i f. Ex. Flyveposten, var et Tilsagn til den, om at han i denne
Sag vilde gjore, hvad han kunde, havde faaet Form som en væsentlig afvisende
Udtalelse. Herimod tog Deputationen skarpt til Orde, men det førte kun til, at
Berlingske Tidende efter et foreløbigt Svar den 5. December i et senere Numer
for den 23, December bestemt udtalte, „at den af os nævnte aldeles paalidelige
Kilde var en officiel Meddelelse", Det synes, som om Kongen ikke maatte være
velvillig i denne Sag, men just derfor mente Næringsstandskomiteen det rigtigt
at gjore endnu et Forsøg, et sidste, paa at opnaa et Foretræde, der kunde gjore
Indtryk paa ham. Der paatænktes en Massedeputation fra hele Landet, Del
tagerne i den skulde give Møde den 2, Januar 1858 i Kjøbenhavn, men nu iledes
der med Lovens Underskrift; den 19, December var Loven færdig fra Rigsdagen,
den 29, December underskreves den af Kongen, Næringsfriheden var nu lovlig
vedtagen og Massedeputationen overflødig.
Derfor opgav Haandværkerne dog endnu ikke Kampen. Selv en nylig given
Lov maatte kunne forandres. I April 1858 dannedes en hele Landet omfattende
„Næringsstandsforening", i hvilken den tidligere Næringsstandskomite indtraadte
som første Bestyrelse, og den 18. April udgik første Numer af en „Tidende for
Næringsstanden", der skulde udkomme hver Sondag. Ved Folketingsvalgene den
14, Juni blev der gjort store Anstrengelser for at faa lavsvenlige Kandidater valgt,
Lavshaandværkerne kæmpede her sammen med den politiske Helstats-Fraktion,
der saa uvenlig til den frie Forfatning, men kun i fire af Kjøbenhavns ni Kredse
lykkedes Forsøget, og den 12, September hørte Næringsstandstidenden pludselig
op. Kraften i Bevægelsen ebbede synligt ud. Der blev endnu indgivet et Par
Petitioner til Rigsdagen i 1859 og 1860, men uden Resultat, og i April 1861 af
sluttede Næringsstandsforeningen sin Virksomhed,
„Den revolutionære Omvæltning", som Haandværkerne saa i Næringsfrihedens
Indførelse, gik sin ustanselige Gang, Sindene havde været i Opror under den