FRA A. C. GEISLERS TID
59
bleven Formand, var Medlemsantallet 398, det steg i 1858 til 411 som Tidens
Maximum, men ved Generalforsamlingen den 3. November 1862, der gaar umid
delbart forud for den extraordinære Generalforsamling, hvis Forhandlinger be
vægede Geisler til at træde tilbage som Formand, var det ikke hojere end 352,
Nu som for var Foreningens økonomiske Forhold derfor kun smaa, hvad et Par
Exempler kunne vise. I 1855 var Foreningens samlede Indtægt 1033 Rd, 2 Mk,
6 Sk,, men Udgiften 1088 Rd, 1 Mk, 3 Sk,, her var altsaa et Underskud, og
syv Aar efter var Stillingen væsentlig den samme, I 1862 var Indtægten 1265 Rd,
1 Mk, og Udgiften 1224 Rd, 2 Mk. 8 Sk,; overfor det herved fremkomne lille
Overskud kan der nemlig gjores opmærksom paa, at Foreningens Beholdning i
Sparekassen kun var 204 Rd,, medens den for 1855 var 249 Rd. Det er beskedne
Tal, der selvfølgelig gjor, at Foreningen maa optræde forsigtigt. Da Foreningen
i 1856 gaar i Gang med det store Haandværkermøde, tor den umuligt tage Ud
giften ved det paa sin Kappe alene. Efter et Cirkulære af 30, Juni 1856 til Kjø
benhavns Lav ydede de efter deres Storrelse fra 5 til 30 Rd, hvert, og det kan
ses, at de i Mødet deltagende Kjobstadforeninger erlagde fra 5 til 15 Rd, hver.
Mødet beredte herefter ingen økonomiske Vanskeligheder for Foreningen, men
„Komiteen for Næringssagen" og Næringsstandsforeningen synes ikke at have
sluppet let igjennem, Bidragene til dem fra de forskjellige Lav og Foreninger
komme trevent, og da „Bestyrelsen for Næringsstandsforeningens Hovedafdeling"
er ved at „slutte sin Funktion1, og i et Cirkulære af 5. April 1861 anmoder om
inden 3 Uger at maatte faa tilsendt de Bidrag, den mener at have tilgode,
hjælper det ikke mere, end at den under 26. Juni s. A. maa udsende et nyt
Cirkulære.
Interessen var ganske naturligt i væsentlig Grad kolnet, men derfor var der
ikke paa nogen Maade stille i Haandværkerforeningen. Her samlede en vis,
ikke ringe Bevægelse sig om Lotteriforholdene, hvad der nærmere vil blive be
rettet om i næste Afsnit, Der rejste sig i Anledning af den en Opposition, og
paa Generalforsamlingen den 31, Oktober 1859 blev der vedtaget et Forslag, der
stilledes af Skomagermester J, P, Borch, om at der skulde nedsættes en Komite
til Revision af Foreningens Love, og det maa herved være gaaet ganske varmt
til, ti da ved Valget af Foreningens Næstformand Snedkermester Cortsen vel
fik 29 Stemmer og Borch kun 27 Stemmer, erklærede den Første dog, at han
ikke kunde modtage Valget, der for hans Vedkommende var et Gjenvalg, saa
at Borch kom ind i hans Sted, Han har imidlertid næppe passet her, og Aaret