66 / 232
KAMPEN FOR ET LOTTERI
H
aandværkerforeningens Koncession paa at maatte drive et Industriiotteri er
af 9. Juni 1857, men den opnaaedes ikke uden Besvær.
I „Fædrelandet" for 1836 (Nr. 76) findes en længere Artikel om Varelotterier
med indenlandske Industriprodukter som Gevinster. I den taler Professor ved
polyteknisk Læreanstalt J. Wilkens disse Lotteriers Sag, de kunne tjene til Fremme
af Landets Industri; og idet han gjor opmærksom paa, at hamborgske Varelotterier
ved hemmelige Agenter aarligt afsætte for over 100,000 Rd. Lodder her i Landet,
beklager han, at en ung helsingørsk Kjøbmand, der havde oparbejdet et Vare
lotteri paa Sverige og Norge — han hed Thune — var bleven standset i sin
Virksomhed af Politiet. At det kom dertil, er imidlertid kun naturligt, da han
ingen Koncession havde. Men en Koncession var det den Gang ganske van
skeligt at opnaa, Rentekammeret, under hvilket disse Forhold sorterede, var ikke
Lotterierne venligsindet. Det betragtede dem væsentlig som Spekulationfore
tagender, der gik ud paa at indvinde det storst mulige Overskud, men at der
var Flere end Kjøbmand Thune, der uden Koncession drev Bortlodningsforretning,
kan ses af Sagen, der hører til en Rentekammer-Forestilling af 20. Januar 1838.
Det kan ses af, hvem det var, der søgte. Ved Siden af Kjøbmand Thune
fhv. Husarlojtnant J. B. Rainals, der arbejdede under Firmaet „Forening for Kun
stens Opmuntring i Kjøbenhavn", Handelsbetjent H. W. Satterup, der drev en
„Præmiefordeling af danske Industri- og Fabrikvarer" fra „Industri-Kontoret
Stormgade Nr. 200", Bataljonskirurg Fr. Schiibeler, der kaldte sin Virksomhed
„Industri-Kompagni" med Kontor i Pustervig Nr. 193, Madam Sofie Thellesen,
Maanedslojtnant, Skibsfører Joh. Ad. Thellesens Hustru, og saa et Par Snedkere,
der vilde bortlodde nogle enkelte Stykker Møbler, samt Fabrikentreprenør O. F.
Olsen, hvis Bortlodning omfattede forskjellige indenlandske Drejler og Lærreder.