65 / 232
64
FRA A. C. GEISLERS TID
Først og fremmest et Industrilotteri, der gav et klækkeligt Overskud, dernæst
Friboligen Alderstrøst, som byggedes for det ved Lotteriet vundne Overskud,
og saa en Enke-, Understøttelses- og Laanekasse, der synligt arbejdede sig frem,
for endelig ikke at glemme en Prismedalje for godt udførte Svendeprøver. Denne
Medalje kommer som en Overraskelse, den synes ingen Steder omtalt i For
eningens Forhandlinger, men staar absolut som en sund og naturlig Afslutning
af et Tidsafsnit, i hvilket der var kæmpet for Prøvernes Bevarelse, og som med
Sorg havde maattet se dem forsvinde. Medaljen hører efter Bestemmelserne
om den i Lovene af 14. Januar 1863 med til den Geislerske Tids gode Arv til
Foreningen,
Nu gik Geisler i sit 65de Aar. Men han var endnu en rask og rorig Mand’
der kunde passe en Virksomhed. Han viste det i „Malermesternes Farvemølle",
som han vedblev at staa som Formand for til 1875. Da Alderen paa denne
Tid gjorde sig gjældende, ogsaa i Forhold til hans Forretning, glemte Farve-
møllen i Taknemmelighed til ham for hans Gjerning ikke, hvor meget den skyldte
ham. Han fik Lov til at ombytte Formandsposten med en lonnet Bogholder
post, og da han i 1882 mente at maatte trække sig tilbage ogsaa fra denne Post,
stod Farvemøllen rede med en livsvarig Pension paa 600 Kr. til ham og hans
Hustru. Han døde den 29. Januar 1885 i sit 87de Aar og hans Hustru Marie
Elisabeth f, Starck den 4. Oktober 1888. Det brave gamle Ægtepars Eftermæle
omfatter kun gode Minder.
Paa Generalforsamlingen den 29. April 1874 havde Haandværkerforeningen
som en Anerkjendelse af, hvad han havde virket for den i det vistnok vanske
ligste Afsnit af dens Liv, enstemmig udnævnt ham til Æresmedlem, Noget, som
kun Naalemager F. C. Hjorth var bleven tidligere (1863) og Hof-Guldsmed J. B.
Dalhoff (1876), Bagermester C. Lichtenberg (1896) og Murmester CarlR. Ette (1902)
blev senere.