92
ALDERSTRØST VED NORREBROGADE
Hvilken stor Glæde var der ikke herved beredt disse 23 gamle Mennesker,
af hvilke kun 2 vare i Halvtredserne, medens 14 vare i Tredserne, 6 i Halv
fjerdserne og 1 i Firserne; for den Sidste, Guldsmedemester N. Ebbesen, blev
Indflytningen dog skjæbnesvanger, han døde allerede Dagen efter, medens til
Gjengjæld to af de Andre, Enkerne Weisscher og Leverents vedblev at have
tilhuse i deres nye Bolig i ikke mindre end 26 Aar. „Alderstrøst1 var en Be
givenhed i Haandværkets Verden, som den ogsaa var det for Norrebro, der den
Gang var et nyt opkommende Kvarter paa den anden Side Demarkationsliniens
Terræn. St. Johanneskirken, den første udenfor Byens gamle Volde opførte
Kirke, havde i sin Tilblivelse mange Vanskeligheder at overvinde. Den første
Opfordring til at rejse den fremkom i 1852, men der gik fire Aar, for Grundstenen
kunde lægges, og først i Avgust 1861 kunde dens Indvielse finde Sted. Saa gik
det langt hurtigere med „Alderstrøst", Beslutningen om Stiftelsens Opførelse blev
tagen den 26. Februar 1862, og allerede ved Oktober Flyttedag Aaret efter stod
den færdig til at modtage sine Beboere. Kirken og Stiftelsen ere to samtidige,
for Norrebro betydningsfulde Institutioner, der i det Ydre bandtes sammen ved
den fælles Bygmester, Arkitekt Theodor Sorensen, og i det Indre ved Kirkens
unge, fremragende Præst Rudolf Frimodt, der fik sin hyppige Gang i den nye
Stiftelses mange Boliger.
Ogsaa efter Beboernes Indflytning vedblev Bygningskomiteen, Det er saa
ledes, endnu medens den bestaar, at Foreningens Bestyrelse den 25, Januar
1864 vedtager et Regulativ for den indre Orden i Stiftelsen, og at Generalfor
samlingen den 9. Maj 1864 vedtager de fornødne „Grundbestemmelser for Stif
telsen Alderstrøst" i ikke mindre end 27 Paragrafer, De ere aftrykte nedenfor
mellem Bilagene- Efter dem skulde Stiftelsen ledes af Foreningens Bestyrelse,
medens denne sammen med Haandværksstandens Delegerede i Repræsentantskabet
skulde udgjore Stiftelsens Generalforsamling. Bestyrelsen skulde hvert Aar vælge
en Kasserer, en Bogholder, en Sekretær samt øvrige for Stiftelsen fornødne
Funktionærer; den skulde videre hvert Aar aflægge en Beretning og et Regn
skab for Stiftelsens Generalforsamling, hvorved er at mærke, at Regnskabet
skulde være revideret af to af Haandværkerforeningens Generalforsamling valgte
Revisorer, og derefter skulde en Afskrift af saavel Beretning som Regnskab
meddeles Haandværkerforeningen til behørig Offentliggjorelse,
Det er en lidt indviklet Ordning, men nu var der en Ordning, og i December
1864 ophører da Bygningskomiteen at virke efter at have aflagt et fuldstændigt Regn