98 / 232
ALDERSTRØST VED NORREBROGADE
97
i dets Kjærlighedsaand, at denne Bygning er rejst og taler til den fattige Ar
bejder om, at der i den rige Mands Hjerte er Kjærlighed og Redebonhed til at
lindre hans Trang paa hans gamle Dage. Og Taleren, der ofte færdes i denne
Bygning for at trøste de Syge og bede med de Døende, kunde vidne, at den
kristelige Kjærligheds Aand trivedes indenfor disse Mure, og at de Ønsker vare
opfyldte, som han udtalte, da han for ni Aar siden var tilstede ved Grundstenens
Nedlæggelse,
Taleren henvendte derpaa Ordet til Kongen og ønskede ham, at han i den
Tid, han skulde beklæde Danmarks Trone, maatte blive Vidne til mange slige
Frugter paa Frihedens og Kjærlighedens Træ, samt at efter ham hans Slægt
maatte herske over et frit Folk, der frygtede Gud og ærede Kongen, Han
takkede derpaa Haandværkerforeningens Bestyrelse, ønskede den Kraft til Vær
kets Fuldendelse og endte med en Bon, under hvilken Forsamlingen rejste sig.
Efter at derpaa den for nævnte Kvartet havde afsunget Kantatens sidste Del:
Alderdoms Bolig!
Vi vil stræbe trolig
For dit Maal til Fremtids Tarv,
Tider, som svinde,
Tider, der oprinde,
Skal velsigne dig som Fædrearv.
Værn imod Sorgen,
Haabets bedre Morgen
Spire her som Vintergront.
Gid vore Gamle
Minder maa samle
Om, at Livet end kan være skjont.
Du, som beskytter
Borgene og Hytter,
Gud! Vær Du vor faste Borg
Du, som kan boje,
Fornedre og ophoje,
Paa Dig vi kaste al vor Sorg,
takkede Snedkermester Cortsen de hoje Gjæster for deres Nærværelse, hvorpaa
Hs, Maj, Kongen udtalte sin Glæde over, hvad han havde set, og sine bedste
Ønsker for den lykkelige Fuldendelse af dette storartede Velgjorenhedsværk, —
Efter i kort Tid at have underholdt sig med enkelte af de Tilstedeværende forlod
13