65 / 109
målingen indskrænke sig til alene
at måle den gennem strømm ende
vandmængde, hvilket simpelt la
der sig gøre ved en vandm åler a f
gængs type. E t kendt firma k o n
struerede i sin tid en dobbelt-
virkende tem p erato r, men det
lykkedes ikke dengang at opnå
tilfredsstillende nøjagtighed i re
guleringen, hvorfo r dette system
hidtil ikke h ar vundet udbredelse.
M an gik d erfo r over til den nu
benyttede metode at måle vand
mængden ved en vandm åler og
at beregne temperaturdifferensen
ved en dobbeltterm ograf. Bereg
ningen sker for
10
dages perio
der og giver en meget effektiv
k on tro l med pasningen.
P å et vist tid spunk t anskaffe
de m an forsøgsvis en målertype
a f tysk (og senere dansk) fab ri
kat, som selv kunne udføre såvel
m ultiplikationen som summ ati
onen, således at det færdige calo-
rietal kunne aflæses direkte.
M an fandt dog ikke denne
målertype tilfredsstillende, især
n år man tager i betragtning, at
f ,
. . . .
0
s>
Malerarrangement fo r damp med udligningsbeholder, trom-
det er forholdsvis Store penge-
lekondensatmåler og samlekasse.
beløb, afregningen gælder, og
m etoden h ar heller ikke senere faet indpas ved Københavns Belysningsvæsens
Varmeværker.
De tidligere nævnte først tilsluttede 3 ejendommes dam pforbrug var beskedent, h o
vedsagelig kun en opvarmning a f brugsvand, og afregningen skete ved at måle den
kondensatmængde, som blev tilbagepumpet til værket, ved hjælp a f en lille vandmåler.
Udfra vandm ålerens visning fik man forbruget i calorier ved at regne med et varme-
indhold a f 600 kal. pr. 1 kondensat. M etoden skulle senere vise sig at være usikker,
idet man, i tilfælde a f at en indbygget kontraventil blev utæt, fik en svag returstrøm ,
således at kondensatmængden alt efter utæ thedens størrelse (og den var voksende
65