88 / 109
og som tidligere nævnt fås calo-
riemængden ved at regne et var-
meindhold af 600 cal. pr. kg kon
densat som værende udnyttet,
hvilket medfører en både let og
relativ god beregning af forbruget.
Det vil straks ses, at installati
onen for et dampanlæg i sin a l
mindelige udformning er mere
kompliceret, end tilfældet er for
vandsystemet, og end ikke i sin
særlige udformning uden reduk
tion af damptrykket er anlægget
helt simpelt. Et særligt system dan
ner de anlæg, hvor man i ejendom
mens radiatorer anvender damp,
hvilket er meget almindeligt i ejen
domme, som fik centralvarme om
kring århundredskiftet. Såfremt
man ikke vil ombygge disse anlæg
til cirkulerende vand, må der i
ejendommens varmecentral op
sættes en såkaldt evaporator, som
udtrykt med andre ord er en koge
beholder, i hvilken man ved hjælp
af dampen fra Varmeværkerne
producerer damp af lavt tryk.
Den sekundære damp strømmer ad ejendommens rørsystem til radiatorer og
andre varmeflader for efter kondensation igen at løbe tilbage til kogebeholderen.
Reguleringsmuligheden og økonomien kunne ønskes bedre, hvilket kan opnås
i de såkaldte vacuumdampanlæg, hvoraf varmeværkerne har nogle større anlæg til
sluttet.
Til slut skal nævnes, at fjernvarme leveret i damp er egnet til at tilsluttes alle op
varmningssystemer, medens levering i varmt vand naturligvis medfører visse begræns
ninger, fordi vandtemperaturen normalt ligger nede på 70-100° C.
Evaporatoranlæg.
I dette produceres ved hjælp a f den fra værket leverede
damp sekundær damp a f lavt tryk f eks. til brug i æl
dre anlæg med dampradiatorer.