Direktør Johs. E. Børresen.
Overingeniør C. Hentzen.
Overingeniør E. Borch.
chef og i øvrigt med eget teknisk personale, egne lokaler og selvstændigt budget
og regnskab.
F ra omkring dette tidspunkt ophørte også det forhold, at ledningsanlæggene ud
førtes ved Stadsingeniørens direktorats foranstaltning, idet Varmecentralerne nu helt
overtog dette arbejde ved egne teknikere; bl.a. ansattes som løst ansat ingeniør fra
den 1. januar 1929 den nuværende leder af Varmeværkerne, overingeniør, cand. polyt.
N. Chr. Geertsen. Det rent regnskabsmæssige kontorarbejde blev dog endnu nogen
tid udført af personale på Overingeniøren for Elværkernes kontor.
Der er dog et nøje samarbejde mellem Varmeværkerne og Elværkerne, idet El
værkerne producerer den varme, som Varmeværkerne disponerer over til salg. Dette
samarbejde giver sig udslag dels i anlægsvirksomheden, hvor Varmeværkernes og
Elværkernes anlæg knyttes sammen på værkerne, dels regnskabsmæssigt, idet ud
gifterne til varmeproduktionen på værkerne skal fordeles mellem de to afdelinger,
og endelig driftsmæssigt, idet den på værket producerede varmemængde skal svare
til varmeværkets behov.
Antallet af kunder var nu vokset til 29 med 38 målere og var stadigt stigende,
og i løbet af de nærmeste år ansattes der da også særligt kontorpersonale, således
at Elværkernes overingeniørs personale kunne fritages også for dette arbejde. Man
klarede sig helt til 1943 med et kontorpersonale på 2 personer - 1 kontorassi
stent (senere overassistent) samt en kvindelig kontormedhjælper - skønt antallet af
kunder i mellemtiden var steget til 201 med 249 målere. Når man så længe kunne
klare sig med så relativt lidt personale, skyldes det i væsentlig grad, at man fandt
på lettere metoder til f. eks. udregning af varmeforbrug for de kunder, som ligger på
varmtvandssystemet, metoder, som stadig anvendes, og som beskrives nærmere senere.
F ra 1. april 1935 ændredes Varmecentralernes betegnelse, idet man fra Magistra
tens side på budgetudvalgets foranledning navnemæssigt koordinerede dem med Be-
9 5