93 / 233
85
ca. 155 Sletdlr. Den største Udskrivning var den maaned-
lig e Con tribu tion paa 1 Ortt. (Mark = 24 Sk.) af hver
Gaard, Halvdelen af de halve, samt af Ugedags-Gaarde (de
mindre Gaardmænd, der ydede Ugedagstjeneste). Kontribu
tionen beregnedes maanedlig, men opkrævedes kvartalsvis.
Endelig udskreves en betydelig F o r s v a r s ska t af Hovedsta
dens Omegn, nemlig 20 Speciedir. af hver Hel- og 10 af
hver Halvgaard; Pebersvende, Haandværkere og Tjenere dog
kun »en enkende Daler«. Desuden maatte baade den oprinde
lige Extraskat (Pengeskatten), Madskatten og Kornskatten, som
saa at sige var bleven faste Ydelser, betydelig forøges.
Alle disse Skatter dannede Grundlaget for den senere Hart-
k o rn skon tribu tion efter Matriklen, der af Christian d. 5.
lagdes til Grund for en mere samlet Beregning af Ydelserne
til Staten.
T ienden , der deltes i tre Dele: Konge-, Kirke- og Præste-
tiende, svaredes — hver for sig — efter særegne Bestemmel
ser eller Overenskomster mellem Yderne og Nyderne. K o n g e
tienden af Taarnby Sogn androg 1590 omkring 96 Tdr. Byg
og 46 Tdr. Havre. Havren havde Biskoppen, medens »thet
haarde Korn« ydedes paa Ladegaarden »wdi Straaene« og
»kandt skylde 2 Lester Korn«. Tienden var underkastet stærke
Svingninger efter Avlen. 16 10 regnedes Kongetienden til 140
Tdr., 16 11 til 88 Tdr. Byg; men 1624 synes den ved Lade-
gaardens Bortforpagtning fastsat til 3 Læster Korn (144 Tdr.
å 6 Skpr.), som Bønderne havde at svare. Dertil kom H av re
tienden , som Kongen 1560 havde overdraget Superinten
denten (Biskoppen) over Sjællands Stift, vistnok som Erstat
ning for Tab i Embedsindtægter1). Kongen søgte gerne Tien
den bortforpagtet eller afløst med en fast Ydelse. 1649 fik
Peder Pedersen, som da var Skriver paa Kongens Bryggers
(senere Borgmester), Konfirmation paa Opkrævningen af Konge
tienden (Bygtienden) for Taarnby S. for sin og Hustrus Livs
tid, imod at svare deraf for de 3 Læster B y g 2). Han havde
1) K ro n en s S k ø d er. I. 64.
a) Sæ l. R eg. 22. 190 og 24. 317.