99 / 233
9 i
sig i Landgilde, ses det, at Øen var fordærvet og øde, saa
der var Intet at faa, før Gaardene atter blev byggede op 1).
Under Grevens Fejde
(1533—36) led Øen sikkert ikke
mindre. Men det viste sig i overordentlig stærk Grad, hvilken
Betydning den havde for Stadens Forsvar, ganske vist for en
fremmed Magt, som havde undertvunget dens Beboere. Før
Amager var erobret, kunde Staden ikke tages. Mere end et
Aar holdtes den belejret, og Amager maatte spæde til for
at forsyne den med Proviant. Liibeckernes Flaade, der holdt
Søvejen til Dragør aaben, hjalp til; og saa længe Forsyningen
uhindret kunde foregaa herover, havde Staden ingen Nød.
Imidlertid blev Liibeckerne kede af Fejden, da Vinteren 1535
stod for Døren. Proviant udeblev; og da Amager var ud
tæret og stadig ingen Tilførsel fik, maatte G re v C h risto ffe r,
Stadens Hersker, snart opgive Forsvaret. Et sidste P'orsøg
paa at skaffe sig Fødemidler gjorde han ved at forskrive en
Ladning Jagthunde for at jage Vildtet paa Amager; men det
mislykkedes, idet Skibet blev kapret af den danske Flaade.
Før det følgende Aar lykkedes det dog ikke Christian d.
3., som af Adelen var bleven udraabt til Konge, helt at lukke
S tad en s Fo rraad skamm e r. Han manglede Soldater til at
besætte Øen. Men ved Inddrivelse af en Sølvskat fik han
Krigsmagten forøget, saa han i Juni 1536 kunde fuldføre Be
lejringen ogsaa paa Amagersiden og derved afskære al Til
førsel. Kongen opslog da en Lejr og lagde et Regiment under
Oberst A lb r e c h t von B e ltz ig herud. Men PMrraadskamret
var udtømt, og Lejren maatte tilføres Proviant fra Skaane.
Til stor Hjælp kom dog S ild e fisk e r ie t, som nu ogsaa
var spærret for Staden, hvor den forfærdeligste Hungersnød
snart blev Følgen. A rild H v itfe ld t skriver saaledes om
Tilstanden blandt Stadens Beboere: »Deris gode Land Amage
vaer borte oc dereffter huer Dag meere oc meere bleff der
Dyr-Tid oc Hunger i Byen, at de paa det sidste nøddes til
at æde Heste, Hunde, Katte, Krager oc bagit Brød af Mask.«
En Brevskriver fra Lejren paa Amager fortæller, at Kongens
J) D an ske M ag. 3. R . I. 139.