100 / 233
92
Folk laa og bagte Fisk, mens Beboerne inde i Staden be
gyndte at blive noget smalle om Kindbenene. — I Begyn
delsen af August ophørte Belejringen, som for Amagers Ved
kommende atter havde medført Ruin og Lammelse af alt
økonomisk Liv, som det kostede flere Aars møjsommeligt
Arbejde at genoprette.
Torvehandel
var for Amagerne en udmærket Hjælpekilde.
Hvad de ikke kunde indvinde af Jorden, kunde de tage fra
Søen. Sikkert nok maatte Bønderne slaa ind paa Fiskeri; vi
se, at mange af dem havde Boder paa Dragør, hvor de drev
Fiskeri og Nedsaltning af Silden. Og Staden trængte til For
syning oven paa den lange Suitetid.
Længe før Hollænderne kom hertil, nævnes Am a g e r to rv
(1472 og 1496), der gik ned til den aabne Strand (Gammel
strand) ved Løbet mellem Byen og Amager. Her solgte Ama
gerne allerede i Middelalderen deres Varer, vistnok oprindelig
nærmest Fisk. Under Sundfiskeriet lagde Baadene herind med
deres Fangst; men ogsaa Fisk, der tilførtes over Land fra
Dragør, solgtes her. Senere henvistes Hollænderne hertil med
deres Køkkensager, medens Fisketorvet forlagdes til Vimmel-
skaftet1).
Efterhaanden blev Hollændernes Have- og Mejeriprodukter
de vigtigste Torveartikler. løvrigt tilførte de ogsaa baade
Korn, Kød, Fjærkræ, Æg, Brød,
01
og Fisk, ja endogsaa
Haandværksartikler, saa Kongen maatte indskrænke de Handels
rettigheder, som de tiltog sig. Christian d. 4 indskrænkede i
betydelig Grad Bøndernes Handel til Fordel for Stadens
Borgere. Søfarten paa Dragør maatte kun drives med sinaa
aabne Baade, efter at Toldstedet ophævedes. Kreaturer maatte
knapt sælges paa Landet uden Tilladelse. Det forbødes saa-
ledes Slagterne at opkøbe Lam paa Amager; de skulde for
beholdes Hoffets Brug; senere blev dog oprettet et Kvægtorv.
udenfor Amagerport, hvor Køberne kunde indfinde sig. Ej-
x) D ette N av n stam m er sik k ert fra de g am le S ild em arked er. V im m elskaft
b etø d vistn o k en F lag stan g , h vo r F lag e t h ejstes for at tilken deg ive M ark ed s
tiden.