101 / 233
93
heller Brød maatte sælges paa Torvet til Skade for Stadens
Bagere. Og det blev Hollænderne forbudt at brygge
01
til
Salg, som de tidligere havde gjort; de maatte kun brygge
til eget Forbrug3).
T o rv ed a g en e var efter Reglen Onsdag og Lørdag; men
man fandt snart Lejlighed til ogsaa at handle paa andre
Dage, endogsaa om Søndagen. Slotspræsten klagede 1625
over, at Amagerne med deres Kaal, Rødder og Løg »nu
igjen« drev Handel om Søndagen, baade paa Amagertorv og
andre Steder, trods Kongens Forbud.
T o rv e tid en begyndte tidligt om Morgenen, saa snart
Porten aabnedes — vistnok Kl. 6 om Sommeren og Kl. 7
om Vinteren — og varede til sent paa Formiddagen. Efter Re
cessen 1615 maatte Bønderne ikke opholde sig i Staden læn
gere end til Kl. 12, vistnok for at de ikke skulde komme i
Svire- og Drikkelag. Senere trak man Tiden ud til Kl. 3 om
Vinteren og Kl. 5 om Sommeren; men der vaagedes da af
Politiet med stor Strænghed over, at man forlod Torvet i
rette Tid. Vi finde en Klage til Kongen over, at Politi
mesteren havde frataget dem de usolgte Varer, som de havde
holdt med ud over Tiden; Politimesteren fik dog Ordre til
at tilbagelevere dem Varerne. Under Enevælden omtales en
»Torvemester«, som var meget brøsig, naar han »om Aftenen«
til Hest gav Bønderne Ordre til at slutte Handelen og køre
Varerne bort.
Pladsen paa Amagertorv blev snart for lille, skønt de
danske Amagere 1639 blev henviste til at holde paa Chri-
stianshavns Torv; Vognene maatte søge Plads omkring i de
tilstødende Gader, hvor de ofte spærrede Passagen. 1665
blev der da truffet den Foranstaltning, at Salget skulde fore-
gaa fra Stade- eller Siddepladser, som anvistes, ogsaa paa
andre af Byens Torve. Vognene maatte køre bort og søge
Plads, hvor de kunde. Konerne maatte da forestaa Handelen,
mens Manden blev ved Hestene. Der oprettedes derfor tidlig
Gæ st gi ve rgaa rd e , hvor Amagerne kunde søge hen. Saa-
J) O. N ielsen : K øb . H ist. 4. 154. K bhvns. T o ld reg n sk . 1639.