107 / 233
99
gamle Sømærker kunde benyttes1). Og da Krigen var forbi,
gaves Ordre til, at Skoven atter skulde udplantes og at der
skulde anlægges flere smaa »Remisser« til Beskyttelse for
Vildtet i Vintertiden. Lunden ved Dragør tjente ogsaa som
Udflugtssted for Hovedstadens Beboere, som i Slutningen af
det 17. Aarh. ofte kørte ud til »Lunden ved Dragør« for at
nyde den friske Land- og Søluft.
Efter Krigen maatte Kronen give Amagerne Erstatning for
Skoven, som de havde mistet, ved at give dem en aarlig
Skovudvisning
i Skovene i Nordsjælland, baade paa Gavn
tømmer og Brændsel, som der saa at sige ikke fandtes paa
Øen. Amtets Jordebogsregnskaber 1668/69 viser, at 119 Gaarde
fik hver udvist 2 Læs Brænde og 4 Læs Gavntræ. Schouten
og Præsten i Hollænderbyen, samt Kromanden paa Dragør
fik endogsaa 4 Læs Brænde hver. 1670 lyder et Brev til Amt
manden: »Wijder, at wi allernaadigst tilfreds er, at Indwaa-
nerne paa wort Land Amager maa feide oc afhente huis Træer
dennem till Brendeved oc Tømmer hervdj Kjøbenhafns Ambt
allerede vdwijst er vdj nerværende Aar«2).
Senere maatte hver Gaard i Reglen nøjes med 1 Læs
Brænde og et halvt Læs Hjultømmer eller Gavntræ, samt
»Staufre oc Gjersel« til Hegn.
Denne Udvisning, der fra Begyndelsen af synes givet som
en Godtgørelse for Ægtkørsel,' blev nu en Erstatning for
Tabet under Krigen af den Smule Skovvæxt, der var paa
Øen. Men det ses iøvrigt, at der gaves Brændeudvisning for
forskellige andre Tjenester; saaledes fik nogle Mænd paa
Amager hver udvist et Læs Brænde, fordi de havde havt en
af Kongens Jagthunde paa Foder.
Jagten
paa Amager har fra ældgammel Tid været Kronens
Regale, endogsaa da Øen hørte under Roskildestolen havde
Kongen Jagtretten. Ogsaa da Christian d. 2. overdrog Øen
til Hollænderne, forbeholdt han sig delvist Jagtretten, saaledes
til Hare- og Svanejagten, samt Marsvin. Øen synes at have
9
Sæl. Tegn. 34. 804. Kbh. Dipi. 5. 546. 550. 597.
a) Sæl. Tegn. 39. 84.
7*