108 / 233
I o o
været et ypperligt Jagtterræn for Harer og Fuglevildt, som
fandtes i betydelig Mængde i ældre Tid.
Kronen vaagede med Iver og Omsorg over, at Jagten ikke
misbrugtes af andre. Hoffet foretog Jagtture herude; og sær
lig gav Christian d. 4. strænge Forordninger om, at ingen
ulovlig Jagen fandt Sted, især paa Herredagene, naar Bøn
derne og Stadens Beboere anede Fred og ingen Fare, og
skærpede Opsynet ved Porten. 1633 gaves Ordre til, at der
skulde ansættes en dygtig Person, som skulde tage Bolig i
Huset ved Porten for Christianshavn og give Agt paa, at
ingen med Bøsser kom derigennem. Senere tilholdes Portneren
gennem Rigens Hovmester at have flittig Indsénde med, at
ikke andre end dertil berettigede skyder Harer paa Amager.
Ogsaa Frederik d. 3. holdt strængt paa sin Jagtret. Ikke
længe efter denne Konges Tiltrædelse af Regeringen tilholdtes
Lensmanden at forvisse sig om, at Ingen dristede sig til at
skyde Harer eller Fuglevildt paa Amager uden at idømmes
vedbørlig Straf. Alligevel fandt man Veje til at drive Kryb
skytteri. Kongen havde erfaret, at nogle Personer havde
skudt Harer herude og solgt dem i Staden, hvorpaa det blev
forbudt under Livsstraf at føre en levende eller død Hare —
tillands eller tilvands — derind. Vagten i Amagerport og
Toldopsynet fik stræng Ordre til at undersøge de Varer, der
førtes igennem, og paase, at Vildtet ikke indsmugledes. Der
synes at have været stor Jagtlyst blandt Folket, men ikke
mindre hos Hoffet. Man saa ofte Dronningen tilhest med vaj
ende Fjærbusk i Spidsen for Jægerskaren; og ved Hoffesterne
tilbragte man undertiden flere Dage med at »hidse og skyde«
Fuglevildt og Harer ved dertil afrettede Falke og Hunde
kobbel.
Foruden Harejagten, som var den vigtigste, dreves ogsaa
Rævejagter;
thi Ræven var fra ældre Tid almindelig paa
Øen. Det ses, at Hoffet og en Del af dets Gæster under
Christian d. 4.s Kroningsfest holdt Hare- og Rævejagt paa
Amager.
Ved Slutningen af det 17. Aarh. truedes Harejagten af en
Landeplage, idet Ravnene havde taget saa stærk Overhaand,