112 / 233
104
der opkastes en Skandse eller to ved Dragør for at forhindre,
at Skibene løbe igennem uden at »gøre Besked« (med Erlæg
gelse af Passageafgiften). P'ørst under Christian d. 4. anlagdes
formodentlig disse Skandser, da det hedder sig, at han op
kastede 5 Skandser paa Amager, nemlig to tæt Syd for
Dragør, en ved Kastrup (der allerede var sløjfet 1731), en
ved Refshalen og en ved Kalvebodindløbet til at beskytte
Indsejlingen til Havnen1). Endvidere anlagde han Voldlinjen
uden om Christianshavn, der forbedredes af Frederik d. 3.
1668—70. 1 7 12 byggedes to Batterier paa Amager, vistnok
Qvintus og Strickers Batteri. Aaret efter paabegyndtes nogle
Søbefæstningsværker; men det ældste af Forterne, »Lynetten«,
blev dog først anlagt 1766; »Trekroner« blev paabegyndt
1787
.
Christianshavn anlægges
i Tiden fra 1618 til hen i 30 erne,
dels paa et lavt Engdrag langs Stranden, dels paa et Par
Holme ude i Løbet. 16 19 udstedtes det første »Frihedsbrev
for den ny By paa Amager«, hvorved der gaves den visse
Bygge- og Handelsrettigheder2). Men Byggeriet gik langsomt,
det var besværlige Tider og ikke saa let at skabe en By paa
bar Bund. 1634 blev dog beskikket en Byfoged og 1639 fik
Byen sine Privilegier. Derved tilstodes dens Borgere visse
Rettigheder, ogsaa paa Amager, saaledes fri Fædrift paa
Fælleden »langs ud med Stranden paa begge Sider« og der
anvistes dem Kaalhaver udenfor Amager Port3). Volden og
Porten var da anlagt. Broerne skulde Christianshavn ikke ved
ligeholde eller svare nogen Afgift til, »efterdi Vi selv for Bro
erne Penge af Amagerland opbjerger«. Den saakaldte Grønne-
gaards Havn, der laa paa Amagersiden og som af Magi
straten var overladt Skipperlavet, indlemmedes under Statens
Havneomraade.
Am age r Port dannede nu et komplet Lukke for Øen,
hvortil Kronen havde Nøglen. Der blev lukket om Aftenen
9
O. Nielsen: Kbh. Hist. 4. 444. Se Joh. Meijers Kort, hvor Skandsen
ved Kalvebodstrand staar angivet som Am aclcb u rg .
2) V. A. Secher: Forordn. Recesser osv. 562.
*) Kbhvn. Dipi. I. 653.