118 / 233
mod Taarnby. Kong Carl Gustav og Prinsen af Sulzaach,
samt Grev de la Gardie med 106 Ryttere kom til Taarnby
netop under Kirketjenesten; Kongen med Følge gik ind i
Kirken og tog Plads 'i nogle af de øverste Stole. Menigheden
og Degnen blev saa bestyrtede ved det overraskende Besøg,
at mange løb ud af Kirken. Degnen (en gammel Præst) tabte
Maal og Mæle; han forsvandt og lod sig aldrig siden se.
Præsten, Hans Je g e r , fortsatte uforstyrret sin Prædiken og
Carl Gustav skal have udtalt om ham, at han var den bedste
Soldat paa Amager. løvrigt, siger Thura, var Svenskerne an
dægtige Tilhørere under Prædikenen.
Inde i Staden havde man imidlertid faaet Underretning om
Fjendens Landgang paa Amager og medens Beboerne her
ude fik travlt med at føre deres Kreaturer, Bohave og hvad
de kunde faa med ind til Staden, skyndte Major H ans Ahle-
fe ld t sig herud med 450 Mand og mødte ogsaa Fjenden,
men trak sig tilbage. En stor Del af Bøndernes Gods blev
borte under Forvirringen. Der klages senere over, at baade
adelige, Officerer og Borgere havde tilegnet sig Kvæg, Svin
og Faar som Bytte. De fik strængt Tilhold om at tilbage
levere, hvad de havde taget og ikke befatte sig med sligt i
Fremtiden1).
Den næste Morgen (9. Olct.) gav Kongen Ordre til at stikke
Sundb ye rn e i Brand og jævne dem med Jorden for at
fjenden ikke skulde sætte sig fast her. Wallenbecks daglige
Tegnebog, indeholdende »det himmelfrelste Kjøbenhavns Be
lejrings Idrætter«, siger herom:
»Nu brænder Straa med Kjærne paa,
nu svies Mad paa Fade,
Ah, Jammer stor, ah Fæ og f'oer!
Væ Sundby Bønders Lade.«
Der gjordes samtidig energiske Foranstaltninger og Forbe
redelser til at gaa Svenskerne imøde og for enhver Pris slaa
I IO
*) Sæl. Reg. 24. 287.