122 / 233
i i 4
da det var forbunden med Fare for at falde i Fjendens Vold.
Det hændte ogsaa et Par Vogne fra en Bager og en Brygger,
som den 3. Januar (1659) om Morgenen var kørte ud til
Dragør Lund for at skove Brænde, at de blev tagne af 14
svenske Ryttere, der førte dem med over til Lejren, hvor de
holdtes fangne. Bryggeren udvexledes senere, men Bageren
døde hos Fjenden. Ved en anden Lejlighed tog Svenskerne
120 Heste. En Rytterafdeling, som den 18. Januar var gaaet
over Isen, mødtes af vore Tropper og blev slaaet tilbage.
Natten mellem den 9. og 10. Februar gik Carl Gustav selv i
Spidsen for en ator Styrke af Ryttere og Fodfolk over Isen
for at bryde Fæstningslinjen foran Christianshavn og aabne
Amager Port, hvilket dog mislykkedes. Endnu flere Angreb
blev foretagne fra Amagersiden uden Held. Fjenden færdedes
her stadig over Isen; 25. Februar blev atter nogle Vogne,
som var sendte ud efter Brændsel, overfaldne af svenske
Ryttere og tagne1).
Da Vandet atter aabnedes, blev der først nogenlunde Fred
paa Øen, som Carl Gustav ikke havde formaaet at besætte.
Om Foraaret kunde de i Fæstningen indesluttede Beboere
tage ud og tildels tilsaa deres Haver og Marker; det for
bødes Soldaterne at øve nogen Ufred deri. Hollænderne og
Dragørerne, som havde havt deres Baade og Fartøjer inde i
Staden, kunde sejle hjem og bruge Fiskeri. Og i Maj turde
Borgerne og Bønderne sætte Kør paa Græs paa Amager
Fælled.
Man ventede med Længsel efter H øhøsten for at skaffe
Foder til Hestene. Allerede sidst i Juni var man i Gang med
Høet; thi Stiftsbefalingsmand von C ø rb itz fik 30. Juni Ordre
til at handle med Bønderne om 150 Læs; og 1 1 . Juli opfor
dredes Borgmester Peder P ed e rsen til at skaffe saa meget
Hø som muligt fra Saltholmen, da det højligt tiltrængtes2).
*) Bircherods Dagbøger.
Ny danske Mag. III. 58.
O. Nielsen: Kbh. Hist. 2. 243.
S. A. Sørensen: Kbh. Belejring 1658. 106.
2) Kbh. Dipi. V. 638. 640.