121 / 233
H 3
Oc de maatte bløde
mange hundrede døde.
Dog slap de om Bord.
Saa gik det vor Gæste
ey til deres beste
Her maatte man see
paa Wrangel oc lee:
de maatte med Skande
bortrømme aff Lande.«
A f Banghed han ryste
Ild sp a a sæ tte lsen var bleven udført ganske grundig. Kun
nogle enkelte Gaarde i Ullerup, samt Raagaard var der ikke
bleven Tid til at faa antændt. I Hollænderbyen sparedes kun
én Gaard, Jan Jansens paa Nordenden, som skjult af Røg og
Flammer var undgaaet Opmærksomheden, samt Hestemøllen.
Paa Dragør brændte de to Gaarde og en Snes Huse; men
her blev dog Størstedelen af Husene tilbage; man fik ikke
Tid til at antænde dem. Beboerne var flygtet til Staden.
Øen var saaledes ryddet, ikke blot for Fjenden, men ogsaa
for omtrent alt, hvad der kunde tjene Beboerne til Ophold.
Spisekamret var tomt. Hvad Beboerne ikke havde faaet med
sig til Staden var fortæret af Luerne. For sent maatte de
angre, at de ikke lød Kongens første Bud og i Tide bragte
deres Gods i Sikkerhed indenfor Voldene. I et Brev (15. Okt.)
klager Kongen over, at »ingen Fourage fra Amager nu kan
bekommes«. En stor Del Ryttere blev lagt ud paa Øen, for
at man kunde spare Foderet til Hestene.
Amagers Beboeres
Indeslutning i Staden
varede næsten et
helt Aar, hvori de kun med stort Besvær og i ringe Grad
kunde tilse og drive deres Marker. Mændene maatte iøvrigt
arbejde paa Voldene, eller gøre Tjeneste som Soldater; de
stod under Væbning og under Kommando af Generalmajor
F u x . »Hollænderne« fra Amager sattes paa Poster sammen
med deres hollandske Landsmænd, som var komne hertil for
at bringe Staden Hjælp. Hele Vinteren var det under Livs
straf forbudt Officererne at lade hverken Amagere eller andre
forlade Fæstningen uden Kongens Ordre eller Pas1).
Ved Nytaarstid var Isen paa Kalvebodstrand saa stærk, at
Overgang fra Svenskernes Lejr til Amager kunde finde Sted.
Kongen udstedte en Advarsel mod at opholde sig paa Øen,
*) Kbh. Dipl. V. 5 17 . 543. 546.
Amagers Historie.
8