123 / 233
n 5
Amagers Ydelser til Stadens Underhold var af overordentlig
stor Vigtighed, for at den kunde holde Belejringen ud, saa
meget mere, som der her holdtes en Dør aaben, ad hvilken
der kunde holdes Forbindelse med Omverdenen. Øen bidrog
sikkert derved i høj Grad til, at Kjøbenhavns Indtagelse for
hindredes.
Øens Pantsætning
fandt Sted den 6. Marts 1659, idet Borg
mester Peder Pedersen da overlodes Indtægten af samtlige
Byers Jorder, undtagen Sundbyerne, ogsaa af Dragør og
Saltholmen for ydet Forstrækning til Kronen. Den 14. Maj
fik Christianshavns Borgmester, Hans Sø ren sen , Pant i Ind
tægten af Sundbyerne, samt af et Aalestade og et Bundgarn
stade ved Kastrup for en Forstrækning paa over 7000 Rdlr.,
som Kongen havde laant til 6 pCt. Rente1). Den aarlige Land--
gildeindtægt af Øen tilfaldt altsaa disse Panthavere, indtil Pan
terne var indfriet, hvilket var sket 1664.
Endnu før Sommeren (1659) begyndte, trængte Staden haardt
til
Hjælp med F&demidler.
Det viste sig her, hvor vigtigt det
var, at Amager var holdt fri, saa der kunde faas søværts For
bindelse med Omverdenen. Den 1. Juli ankom til Dragør et
Skib fra Norge ladet mod Torsk og Sild. Det vakte stærkt
Røre inde i Staden, da Skipperen sendte Bud derind for at
tilbyde sin Ladning, og Rygtet om denne sjældne Begiven
hed bredte sig med rivende Hast, saa alle, der havde Kjøre-
tøj eller kunde skaffe saadant, skyndte sig herud for at gøre
Indkøb. Høkere og Prangere, der vilde opkøbe til Viderefor
handling, vakte de andre Beboeres Indignation og Harme, og
de klagede til Kongen over, at de saaledes skulde udbyttes.
Kongen udstedte da Forbud imod, at der maatte købes mere
end en Tønde ad Gangen. Om Natten maatte Skibet besættes
med Militær, en Foranstaltning, der viste sig nødvendig, da
svenske Skærbaade søgte at bemægtige sig det2).
Paa B rænd sel var der ogsaa begyndt at herske stærk
Mangel i Staden. Nogle Amagere søgte at gøre sig en Ind-
9
Kbh. Dipi. V. 599. 621.
2) O. Nielsen; Kbh. Hist. 2. 353.
8*