![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0127.jpg)
i i 9
dene eller Jorderne i Fæste og drev dem ved Siden af deres
egne. Efterhaanden kom dog nogle af de gamle Fæstere til
Kræfter, saa de kunde overtage deres Gaarde og skaffe lidt
Besætning derpaa.
Kongen havde iøvrigt Tanker om, at Sun db ye rn e ikke
maatte genopføres paa de gamle Bypladser, da de kom til
at ligge for nær til Fæstningen. Stiftsbefalingsmand von Cor-
b itz fik strax efter Krigen Brev om at tilholde Bønderne her,
at de skulde bygge eller tilforhandle sig Husrum paa Christi
anshavn, hvorfra de kunde drive deres Jorder1). Ordren kom
dog ikke til Udførelse; Gaardene blev i det væsentlige byg
get paa de gamle Tomter langs Øresundsvej og Kirkevej; og
Husene rejste sig indenfor eller bag ved Gaardene, antagelig
ogsaa paa de gamle Pladser.
Det kom snart efter Krigen til en
Opgørelse med Kronen
for de Leverancer, som Amager havde havt til Hoffet. Det
ses ikke, hvilke Krav de danske Bønder havde; disse synes
at være afviklede med de Skatterestancer, som de stod i til
Kronen, og de Forstrækninger med Saakorn og Besætning,
som det varede adskillige Aar inden de fik klarede. Derimod
se vi, at Hollænderne snart efter Belejringens Ophør havde
en Fordring paa Kronen tor Leverancer af Korn, Hø, Heste,
Kvæg og Viktualier paa henved 6000 Rdlr. Der blev truffet
Overenskomst med dem om, at Summen skulde afdrages med
den aarlige Forpagtningsafgift, som de skulde svare af Lade-
gaarden, indtil Beløbet med paaløbne Renter var betalt. 1667
stod der endnu 2572 Rdlr. til Rest i Hollændernes Favør2).
Øens Rehabilitering efter Krigen søgte Kongen endelig paa
forskellig Maade at ophjælpe. Saaledes blev der ved Hans
Lau ritzen , »Capitain over Amager Land«, uddelt Musketter
til Bønderne, for at alle, der ikke havde saadanne, kunde faa
Vaaben at værge sig med. For at genoprette Skovvæxten gav
Kongen Ordre til at lade opgrave unge Træer i Kjøbenhavns,
Frederiksborg og Kronborg Len til Udplantning. Nogle Aar
x) Bilag X L IX .
2) Sæl. Tegn. 38. 212.