Previous Page  133 / 233 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 133 / 233 Next Page
Page Background

125

tilbage og faa Dragørerne udstødt af de Rettigheder, som

fulgte dermed, hvad udførlig er omtalt foran (Kap. II. 2). Drag­

ørerne, med Undtagelse af de to Gaardmænd, der havde

Interesser og Rettigheder fælles med Hollænderne, betragtedes

som en Paria-Kaste, en Husmandsklasse, som man taalte paa

Kommunens Omraade, fordi den gjorde sin Nytte og svarede

Skat dertil. Den maatte holdes ganske udenfor de Forrettig­

heder, som Kommunen havde, og hørte iøvrigt heller ikke i

Interessefællesskab sammen med Bønderne, ej heller kunde

den vente at komme ind under Begrebet »Kongens Amagere«.

Den

Kulturspredning,

som Hollænderne førte med sig ud

over Amager gennem deres Drift og Overtagelse af Gaardene,

berørte ikke i nogen væsentlig Grad Dragør, da der saa at

sige ingen Jord hørte til Byen. Det var Landsbyerne de paa­

virkede ved deres Driftsmaader, Mejeribrug og Havekultur,

hvorved Jorden fik større Ydeevne og Beboerne efterhaanden

blev mere velsituerede. De hollandske Gaardmænd tilegnede

sig snart Indflydelse og Myndighed, ogsaa i de offentlige

Anliggender. Vi finde saaledes allerede 1672 en Hollænder,

D irch Cornelsen , som Foged i Tømmerup og Ja co b Jan-

sen, R a a g a a rd , som Foged i Ullerup. 1691 finde vi, for­

uden disse to, ogsaa hollandske Repræsentanter i Magleby-

lille, Jan Clausen, og i Sundbyvester, L au ritz Dersen

(Dirchsen). Det maa da antages, at Hollænderne allerede da

havde paatrykt de danske Byer deres ejendommelige Kultur­

præg i Byforvaltningen og Byernes økonomiske Ledelse.

Dette Forhold protegeredes selvfølgelig fra oven; thi Hol­

lænderne viste sig ogsaa her de danske Bønder langt over­

legne i økonomisk Retning og var langt bedre til at svare

deres Skatter og Afgifter. De havde det økonomiske R yg­

stød, som de danske manglede, og forstod ved Flid og Dyg­

tighed at arbejde Gaardene op, udvide deres Drift og for­

bedre Bygningerne.

Og dette havde atter til Følge, at de danske Bønder tog

Lære af dem, baade i Drift og i Levevis. Hvornaar de er

begyndt at efterligne Hollænderne i K læ d ed ra g t lader sig

ikke paavise; men det synes ikke at være sket i nogen frem