133 / 233
125
tilbage og faa Dragørerne udstødt af de Rettigheder, som
fulgte dermed, hvad udførlig er omtalt foran (Kap. II. 2). Drag
ørerne, med Undtagelse af de to Gaardmænd, der havde
Interesser og Rettigheder fælles med Hollænderne, betragtedes
som en Paria-Kaste, en Husmandsklasse, som man taalte paa
Kommunens Omraade, fordi den gjorde sin Nytte og svarede
Skat dertil. Den maatte holdes ganske udenfor de Forrettig
heder, som Kommunen havde, og hørte iøvrigt heller ikke i
Interessefællesskab sammen med Bønderne, ej heller kunde
den vente at komme ind under Begrebet »Kongens Amagere«.
Den
Kulturspredning,
som Hollænderne førte med sig ud
over Amager gennem deres Drift og Overtagelse af Gaardene,
berørte ikke i nogen væsentlig Grad Dragør, da der saa at
sige ingen Jord hørte til Byen. Det var Landsbyerne de paa
virkede ved deres Driftsmaader, Mejeribrug og Havekultur,
hvorved Jorden fik større Ydeevne og Beboerne efterhaanden
blev mere velsituerede. De hollandske Gaardmænd tilegnede
sig snart Indflydelse og Myndighed, ogsaa i de offentlige
Anliggender. Vi finde saaledes allerede 1672 en Hollænder,
D irch Cornelsen , som Foged i Tømmerup og Ja co b Jan-
sen, R a a g a a rd , som Foged i Ullerup. 1691 finde vi, for
uden disse to, ogsaa hollandske Repræsentanter i Magleby-
lille, Jan Clausen, og i Sundbyvester, L au ritz Dersen
(Dirchsen). Det maa da antages, at Hollænderne allerede da
havde paatrykt de danske Byer deres ejendommelige Kultur
præg i Byforvaltningen og Byernes økonomiske Ledelse.
Dette Forhold protegeredes selvfølgelig fra oven; thi Hol
lænderne viste sig ogsaa her de danske Bønder langt over
legne i økonomisk Retning og var langt bedre til at svare
deres Skatter og Afgifter. De havde det økonomiske R yg
stød, som de danske manglede, og forstod ved Flid og Dyg
tighed at arbejde Gaardene op, udvide deres Drift og for
bedre Bygningerne.
Og dette havde atter til Følge, at de danske Bønder tog
Lære af dem, baade i Drift og i Levevis. Hvornaar de er
begyndt at efterligne Hollænderne i K læ d ed ra g t lader sig
ikke paavise; men det synes ikke at være sket i nogen frem