131 / 233
123
tagelig regnes som Husmænd, saa der kommer nærmere 4
Heste og 8 Kør i Gennemsnit paa hver Gaard. 1688 havde
Byen 118 Bopæle, hvoraf 100 besades af Gaardmænd; der
har saaledes været ca. 18 Husmandsfamilier; deraf var mindst
de 8 Haandværkere, nemlig 2 Smede, 3 Snedkere, 2 Vævere,
1 Skræder.
At der ogsaa senere fandtes mange Formuer i Byen, se vi
deraf, at der af saakaldte »Børnepenge«, Umyndiges Midler,
som Schouten administrerede, 17 15 var udestaaende 22,500
Rdlr. og næste Aar 24,616 Rdlr. i 32 Parter1). Mange af
Gaardmændene havde betydelige Summer staaende paa Rente
rundt omkring hos Bønderne i de andre Byer, hvor de der
ved ofte maatte overtage Gaardene, naar Fæsterne ikke kunde
svare, hvad de skulde.
Hollændernes
Fremtrængen i alle Byer
spores længe før
Svenskekrigen, og umiddelbart før denne var en Fjerdedel af
de danske Byers Jord paa Hollændernes Hænder; særlig i
Maglebylille og Tømmerup havde de mange Gaarde og Gaards-
parter i Besiddelse. Men efter Krigen tog deres Fremtrængen
stærk Fart ved de danske Bønders Forarmelse og deraf føl
gende Mangel paa Evne til at drive Jorderne og svare A f
gifterne deraf. Enten tog Hollænderne saa Gaardene i Fæste
og tog Bolig derpaa, eller de købte Brugsretten, hel eller
delvis, af de danske Fæstere og drev da Jorderne under deres
egne Gaarde. Ogsaa ved at yde Laan til de danske Bønder
mod Pant i Jorderne tilegnede Hollænderne sig ofte en Slags
Ejendoms- eller Brugsret dertil. Efter Krigen saa Kronen nem
lig — for hurtigt at faa Øen paa Fode igen og faa Gaardene
under Drift — gennem Fingre med, at Gaardene overtoges
uden E'æstemaal eller F'æstekontrakt, altsaa nærmest som fri
Ejendom, hvilken kunde pantsættes. Overtagerne »fik derover
Penge at laane hos got Folk, ellers maatte Landet længe
ligget øde og ubebygt«. Derved ophørte egentlig Livsfæstet.
I 50 Aar var Fæstetvangen helt ophørt; og da Fæstet atter
søgtes indført (1708), sad Hollænderne inde med de fleste af
x) En Rdlr. havde da mindst lige saa stor Værdi som 10 Kr. nu.