136 / 233
128
derved, at han var en god Bekendt ved Hoffet og Medhjæl
per ved dets Svanejagter i Kalveboderne1). Sandsynligvis har
han da ogsaa hjulpet ved Jagterne paa Amager. Han var
vistnok egentlig Bødker. For sine Fortjenester fik han s. A.
af Kongen et Hus og et gammelt Skur paa Bremerholm til
Nedrivning og tidligere fik han det gamle Toldhus paa Dragør,
hvor han ses at være Kromand og 1664 fik Privilegium paa
Krohold og Ølbryggeri.
En vigtig Side af de hollandske Amageres
Nationalejen-
dommelighed
var den, at de med stor Trofasthed bevarede
ikke blot deres gamle Sæder og Skikke, men ogsaa deres
Forhold til Kongehuset. Dette hang naturligt sammen med
deres priviligerede Stilling, de Forrettigheder og Friheder, de
nød og hvorpaa deres økonomiske Velstand var voxet op.
Og disse Friheder var atter Betingelser for Bevarelsen af deres
Kommunes hele Selvstyre. Deres Afsondring fra de danske
Amagere bundede sikkert lige saa meget i Standshensyn og
økonomisk Beregning som i personlige Følelser og Forkærlig
hed for deres egne Slægtninge.
Ved indbyrdes
Giftermaal
blev efterhaanden ikke blot Hol
lænderbyen, men tillige de Udflyttere derfra, som tog Bolig i
de andre Byer, én stor Familje. Endnu 1693 skrev Michel
Hansøn Jerskiæg derom:
»Han giør sit Giftermaal med ingen anden Pige,
end med sit eget Slægt, den kalder han sin Lige.«
Vi se ogsaa, at de i det 17. Aarh. stadig maatte søge
Kongen om Tilladelse til at gifte sig udenfor den lovlige
Grænse, det tredie Slægtled. Tilladelsen blev altid given mod
en Kendelse til de Fattige, som efter Vedkommendes Formue
varierede fra 10 til 50 Rdlr.; da Byen ingen Fattige havde,
tilfaldt Pengene som oftest et eller andet Hospital — t. Ex.
Vartov — ; undertiden tog Kronen Halvdelen. Endnu efter
Midten af det 18. Aarh. tillod de »ikke lettelig nogen af deres
Mands- eller Qvindes-Personer at gifte sig andetsteds end
l) Hist. Tidsskr. 5. R. 3. 28. Secher: Danmark I. 13 5 .