142 / 233
134
Je r s k iæ g var ikke saa begejstret for Mændenes Dragt som
for Kvindernes. Han omtaler den kun med faa Ord, idet han
iøvrigt priser Amageren for hans simple Værdighed:
»Han giør sin Trøye ey paa den Fransøske Node,
Ney! han gaar ziirlig nok med sin Amager Mode.
Han bær og ey Paruch med lange krused Lokker,
Slig ny opfunden Skik han viser hen til Pokker.
Han har kun korte Haar, og skaaret digt til Skallen,
See! det er al hans Stats i sin Amager Pralen.«
Paa Thuras Tid, 60 Aar senere, var Dragten bleven noget
rigere udstyret efter den tiltagende franske Modepaavirkning.
De unge, ugifte Mænds Dragt adskilte sig noget fra de gifte
Mænds, særlig i Hoved- og Fodtøjet, ligesom de unge Pigers
Dragt varierede noget fra de gifte Koners.
Han beskriver Mandsdragten saaledes (1758):
»Mandfolkene, eller, rettere at sige, de gifte Mænd, naar
de ere i deres Stads- eller Hellig-Dags-Klæder, have paa
Hovedet en stor, rund, blaaflosset Hue, næsten en Alen i
Diameter, som er giort af det fineste Cameel-Haar, og bliver
fabriqveret i Holland; men som de nu omstunder ikke kan
faa derfra, saa spare de meget paa dem, og de ansees som
en Skat eller Klenodie, der giemmes og arves af Søn efter
Fader. De bære tre Trøjer, den yderste af det fineste sorte
Klæde, med Cameel-Haars .Knapper og Knap-Huller af samme
P'arve, den anden inden fore er af hint rød Klæde, med sorte
Knapper og Knaphuller. Den tredie næst Kroppen bærer en
hver efter Behag, af hvad Farve de vil. De har tre par
Buxer1) paa, de yderste af samme Art Klæde og Farve, som
den yderste Trøje. Strømperne er syede af hint blaat Klæde,
og Skoene af sort Carduan kandtede med rød Saffian, og der
under røde Hæle, de bliver bundne med Remme, hvorudi er
Dopper af Messing.«
Hollændernes B o lig var ligeledes præget af deres nationale
Ejendommelighed og Sans for rene, blaa og røde Farver.
x) Knæbuxer. Som bekendt naaede de senere til Anklerne.